Timiansgade

Gaden har navn efter en plante, ligesom flere andre gader i kvarteret omkring Nyboder.

Timiansgade er anlagt allerede i midten af 1600-tallet. Her lå en del af Nyboders længer med boliger for Marinens folk.

De oprindelige Nyboderhuse er revet ned.

I gaden ligger nu boligbebyggelsen Kaysergården, der har navn efter et tidligere byggeri i gaden opført af Harald Hartvig Kayser (1817-1895), dels Nybodergården, der er et plejehjem. Begge byggerier er tegnet i midten af 1970’erne af arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussen.

Bebyggelsen tilstræber at ligne Nyboders karakteristiske længehuse, i hverfald i form og farve.