Emdrup Sø kaldes også Lundehussøen, efter Lundehuset, som lå ved søens østre side.
Søen er dannet ved at opstemme vandet fra Emdrup Bæk, der løber fra Gentofte Sø mod syd.
Opstemningen foregik allerede i middelalderen og har sikkert gjort det muligt at drive en vandmølle ved søen. Møllen nævnes i 1370.
Indtil 1525 havde søen udløb i Øresund gennem Rosbækken, men i stedet blev vandet ledt mod syd, så det kunne gennem render og rør kunne føres helt ind til København og bruges som drikkevand.
I 1550 omtales en dæmning, som dels fører Lyngbyvej (Gentofte) over søen i den østlige ende, dels stemmer vandet op, så det kan føres videre til Lersøen.
På grund af det ret store fald, fik det så meget tryk på, at det kunne ledes videre og bruges som brøndvand i København. Her blev vandet bl.a. brugt til springvandet på Gammeltorv, men også i private husholdninger.
Det var vigtigt, at søen ikke groede til med rørskove, så det gik ud over kvaliteten af drikkevandet. Flere gange måtte militæret træde til og rense søen.
I 1855 ophørte man med at bruge drikkevand fra Emdrup Sø.
Søen blev også brugt til fiskeri, og opsynsmanden i Lundehuset førte tilsyn med fiskeriet.
Omkring 1930 blev Emdrup Søpark anlagt ved søen.
Parken og søen blev fredet i 1963.
Ved Emdrup Sø står Anders Bundgaards (1864-1937) skulptur “Gjerrøds datter” fra 1912. Den blev opstillet på stedet i 1941. Titlen er også “Sneen smelter”.
Figurens motiv er hentet fra Snorres saga, hvor det fortælles af guden Thor skulle krydse en elv, og han kaster en sten mod Gejrøds datter, så hun lægger sig og standser elvens vand, så Thor kan passere.