Bredgade var oprindeligt en landevej, der løb udenfor den gamle Østerport. Gaden kaldtes almindeligvis for “den brede gade” – sikkert fordi der kun var sparsom bebyggelse langs vejen. Navnet Bredgade kendes allerede fra 1620.
Gaden hed indtil 1877 Norgesgade, fordi flere gader blev opkaldt efter de lande, der hørte til den danske rige. Man besluttede dog at ændre navnet til Bredgade, som den længe havde heddet i folkemunde. Norgesgade blev i stedet brugt som vejnavn i Sundbyvester.
Bredgade var sammen med Amaliegade de gennemgående gader i Frederiksstaden og blev regnet for den fineste, mens Store Kongengade var mere folkelig.
I 1700-tallet fik gaden en række store palæbygninger, f.eks. Molktes Palæ, der ses til venstre på billedet herover. Der var god plads i gaden dengang, så der langs Bredgade kunne opføres en fløj, der bl.a. rummede boliger for tjenestefolk og en hestestald.
Én af de tidligste palæer i gaden var ejet af den norske greve Frederik Jarlsberg. Han overtog i begyndelsen af 1700-tallet en ejendom, som var opført af bygmester Christoph Marselis.
Palæet blev revet i starten af 1800-tallet og i stedet blev den nuværende ejendom Bredgade 23 opført.
Bredgade 4 er opført i 1854 og tegnet for en konditor af arkitekten Christian Tybjerg (1815-1879). Han var beslægtet med familien Collin, som havde haft en større gård på grunden (se nærmere i artiklen om Store Strandstræde).
I Bredgade 10 ligger en forretningsejendom (herover) fra 1850’erne opført af arkitekten Jacob Wilhelm Moyel (1799-1865). De originale, rundbuede støbejernsvinduer er blandt de første af sin slags i landet.
Ét af gadens ældre huse er Bredgade 33 (herover), som stammer fra 1794. I midten af 1800-tallet blev det hjemsted for De Forenede Dampskibs Selskaber.
Firmaets grundlægger, H. P. Prior, fik i gården i 1866 bygget et atelier (herover) til sin søn, Lauritz Prior. Bygningen blev tegnet af arkitekten Vilhelm Petersen i italiensk stil. Huset blev senere brugt af adskillige andre kunstnere.
På hjørnet af Sankt Annæ Plads, ligger Lindencrones Palæ (billedet herover). Det blev bygget omkring 1751 efter tegninger af Frederiksstadens planlægger, Nikolaj Eigtved (1701-1754), men bygmester Johan Christian Conradi (1709-1779) har formentlig også sat sig præg.
Bygherren var godsejer Christen Lintrup, der blev gjort til adelsmand og skiftede sit borgerlige efternavn ud med det mere adeligt klingende Lindencrone. Han ejede bl.a. jord på Stevns, og derfor er byggematerialet kridtsten fra Stevns Klint. Derfor kaldtes palæet i folkemunde for “kridthuset”, med en reference til godsejerens adelstitel som et tegn på at han var i kongens kridthus.
Bygningen var én af de første, der blev opført i Frederiksstaden, og nok tænkt som et markant vartegn for den fornemme bydel, når man kom fra Kongens Nytorv.
Lindencrone brugte især huset som vinterresidens. Mange adelsfolk var på deres godser om sommeren, men boede i København om vinteren. Fra midten af 1800-tallet rummede huset Storbritanniens ambassade, men er nu i privateje.
Over indgangen til Lindencrones Palæ sidder en såkaldt rocaille med ejerens forbogstav, et slynget L, i midten (herover).
På facaden er desuden en række relieffer, der er udført af billedhuggeren Simon Carl Stanley.
I Bredgade 28 ligger den store bygning (herover), der blev opført i begyndelsen af 1750’erne med Johann Gottfried Rosenberg (1709-1776) som arkitekt. Se nærmere om bygningen i artiklen om Odd Fellow-palæet.
På den modsatte side af gaden ligger dels det tidligere Gyldensteens Palæ, dels Moltkes Palæ, som begge er beskrevet under Dronningens Tværgade.
I Bredgade 34 er opført af bygmester Nikolaj Eigtved og her lå fra 1756 Den Kongelige Silkefabrik. Produktionen foregik i en baghus og beskæftigede omkring 100 medarbejdere. Senere var fabrikken drevet som kædefabrik af C. Modewegs klædefabrik, som dog i 1831 flyttede den til Brede Værk nord for København.
Den store ejendom på Bredgade 45 er oprindeligt opført i 1720’erne, og muligvis var bygmesteren Philip de Lange. Bygningen var en slags anneks til Moltkes Palæ, der ligger ved siden af.
Det var her guvernøren på de danske vestindiske øer, Peter von Scholten, boede i 1830’erne og 1840’erne. Huset var så stort, at von Scholten kunne holde selskaber for op mod 200 gæster.
Facaden, som den ser ud i dag, er først udført i 1880’erne. Arkitekten Vilhelm Dahlerup tilføjede den markante bue øverst på facaden.
Sidst i 1800-tallet var det tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung, der boede her og her grundlagde han sin kunstsamling, som senere blev til Den Hirschsprungske Samling.
Som en del af planen for Frederiksstaden, blev der opført to store palæer, hvor Bredgade krydser Frederiksgade.
Palæerne blev tegnet af arkitekten Johann Gottfried Rosenberg, der også stod bag Lindecrones Palæ (se ovenfor). Han tegnede to identiske bygninger, der var hinandens spejlbilleder, og understregede Frederiksstadens vigtige akse mellem Amalienborg og Frederiks Kirke.
Bygherrerne var ikke hvem som helst. Det sydlige blev opført af lensgreve Johann Hartvig Ernst Bernstorff, der brugte det som vinterbolig. Om sommeren boede han på Bernstorff Slot nord for København.
I 1800-tallet blev Bernstorffs Palæ bolig for Frederik den 8.’s lillebror, arveprins Ferdinand og hans hustru Caroline. Også kong Georg af Grækenland har boet her.
Efter Christiansborg Slots brand i 1884, blev Bernstorffs Palæ brugt af Højesteret. I nyere tid har bl.a. forsikringsselskabet Baltica ejet huset. Selskabet opførte i 1950’erne som nabo en bygning i helt moderne stil i Bredgade 40, hvor palæets staldbygninger før havde været.
Det nordlige af de to identiske palæer tilhørte gehejmeråd Friederich Ludwig von Dehn, der var statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor han ejede godser. Også han havde brug for en præsentabel bolig, når han var i København.
I begyndelsen af 1800-tallet boede forretningsmanden Christopher MacEvoy i palæet. Han drev plantager på de danske kolonier i Vestindien, som gjorde ham så velstående at livet i Bredgade var meget ekstravagant. Når han holdt selskaber, serverede hans sorte tjenere maden på guldtallerkener. MacEvoy ejede også i en periode Bernstorff Slot.
MacEvoy anlagde meget tidligt et lille gasværk ved siden af Frederiks Kirke, som kunne forsyne hans hjem med gas til belysning.
Senere boede prins Frederik af Hessen-Kassel i en del af huset og også hertug Frederik Christian af Augustenborg en prominent beboer.
I 1800-tallet blev palæet delt op og anvendt af forskellige virksomheder, bl.a. Hornung & Møllers pianofabrik. I dag ejes det af Danmarks Apotekerforening.
På hjørnet af Fredericiagade ligger en bygning, der har huset såvel et ridderligt akademi, en opera og Danmarks rigsdag. Læs mere om bygningen i artiklen om Østre Landsret.
Nord for Frederiksgade præges Bredgade af to kirker, dels den katolske Sankt Ansgar Kirke (der ses til højre på akvarellen af H. G. F. Holm på billedet herover), dels den russisk-ortodoske kirke Sankt Alexander Newskij.
Bredgade 73-77 er opført i midten af 1880’erne efter tegninger af arkitekten Emil Blichfeldt.
I den nordligste del af gaden ligger Frederiks Hospital, der ses til venstre på billedet. Endelig blev der for Kirurgisk Akademi i 1780’erne opført en bygning i denne ende af gaden.
Som en kontrast til de fornemme palæer i Bredgade, blev der i 1800-tallet opført en fattigskole og et arbejdshus for ældre og svagelige. Bygningen blev nedrevet i 1880’erne. Foto ca. 1865 (Københavns Museum).