Laurids de Thurah

Laurids de Thurah var født i 1706 i Ribe som søn af byens biskop.

Måske havde han tidligt en drøm om at blive arkitekt, og søgte derfor ind til Ingeniørkorpset, som dengang var en vej ind i faget.

I årene 1729-1731 var han på rejse i flere europæiske lande for at studere bygningskunst. Han så barokkens hovedværker i såvel Frankrig, Italien og Tyskland.

Rejsen var betalt af kongen, som ved Thurahs hjemkomst gav ham forskellige opgaver. Den første var tegningen det kongelige palæ i Roskilde, der stod færdigt i 1733. Palæet stod til rådighed for de kongehuset, f.eks. ved bisættelser i Roskilde Domkirke.

Selv om Laurids de Thurah endnu var i starten af sin karriere, fik han i 1733 stillingen som hofbygmester. Det indebar, at han havde tilsynet med statens bygninger øst for Storebælt. Men det betød også, at han blev betroet nogle indretningsopgaver ved det nyopførte Christiansborg Slot.

Slottet findes ikke mere i den udgave, som de Thurah satte sit præg på. Det gør til gengæld den fornemme Marmorbro, der danner hovedindgangen til slottet endnu i dag (herover). Broen udførte Thurah sammen med kollegaen Nicolai Eigtved.

Thurah blev én af sin tids foretrukne arkitekter, når der skulle bygges eller bygges om på slotte og herregårde.

Det gjaldt f.eks. en større ombygning af Hirschholm Slot ved Hørsholm (1733-1739) (herover), gårdsanlægget ved Jægersborg Slot (1734-1738) og opførelsen af lystslottet Eremitagen (herunder) i Jægersborg Dyrehave (1734-1736).

På de kongelige lystslotte Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot udførte Thurah forskellige byggearbejder i lighed med andre af tidens førende bygmestre.

Måske var det Thurah, der opførte landstedet Salem i Gentofte, for den københavnske borgmester og storkøbmand Hermann Klöcker.

Længere ude i landet fik Thurah opgaver på de private godser. Han fik i 1730’erne opført en fløj på herregården Bregentved og tegnede en tilbygning til Vallø Stift.

På Ledreborg Slot udformede Thurah det markante gårdanlæg med port- og sidebygninger til hovedhuset.

På Sorø Akademi gennemførte Thurah en større ombygning i slutningen af 1730’erne.

Da kollegaen Nicolai Eigtved døde i 1754, blev Laurids de Thurah udnævnt til kongens generalbygmester. Det betød, at han fik ansvaret for en lang række kongelige og offentlige byggerier – ikke mindst i København.

Fuldførelsen af det fornemme kvarter Frederiksstaden var én af de store opgaver i disse år. Bl.a. udførte Thurah fire pavillonbygninger i midten af 1750’erne ved Frederiks Hospital (herover).

Men også udvidelser, om- og tilbygninger på de kongelige lystslotte Sorgenfri, Frederiksberg og Fredensborg, kom til at tage en del af arkitektens tid.

Ind imellem var der dog mulighed for lidt mindre, og mere frie opgaver. Det snoede spir på Vor Frelsers Kirke på Christianshavn var én af dem.

Kirkens tårn var ikke blevet fuldført, da dens arkitekt, Lambert van Haven, døde inden den var bygget færdig. Thurah lod sig inspirere af den romerske kirke Sant’ Ivo alle Sapieza, der har et lignende snoet spir.

Måske var der i denne kirke en reference til Babelstårnet i Bibelen, for kirken hørte til et universitet, hvor man samlede alle de kendte sprog.

Nogle år tidligere havde Thurah udformet spiret på Vor Frue Kirke i samarbejde med hofmarskal Vincents Lerche, der i en engelsk lærebog i arkitektur, havde set et spir han syntes om.

Ved indgangen til Frederiksberg Have skabte Thurah midt i 1750’erne to pavilloner (herover), der er bevaret i dag.

Det gælder også de fire hjørnepavilloner ved Frederiks Hospital og proviantskriverboligen ved Fredensborg Slot.

Et hus til sig selv og sin familie fik Thurah bygget i Amaliegade (herover) – midt i Frederiksstaden.

Nogle år senere opførte han landstedet Gammel Holtegård til sit eget brug.

På sine ældre dage overtog han Børglum Kloster i Vendsyssel (herunder) og ombyggede det, så en del af dets middelalderpræg forsvandt.

Laurids de Thurah var en af Danmarks store arkitekter i 1700-tallet. Han bragte barok og rokoko til landet og hans virke var først og fremmest som arkitekt for slotte, herregårde og palæer.

Thura døde i 1759 og blev begravet i Trinitatis Kirke i København.