Spring til indhold

Vigerslev Allé (Valby)

Vejen er anlagt omkring 1900 som forbindelsesvej til bydelen Vigerslev.

Den østligste del af den flere kilometer lange udfaldsvej domineres af >Vestre Fængsel, Otto Mønsteds Kollegium og Vestre Kirkegård.

På Vigerslev Allé 18 lå medievirksomheden Carl Allers Etablissement, der omkring 1900 købte de to landbrugsejendomme Kjeldsgård og Valbygård, som lå her.

Luftfoto af Allers virksomhed på Vigerslev Allé. (Det Kgl. Bibliotek).
Luftfoto af Allers virksomhed på Vigerslev Allé. (Det Kgl. Bibliotek).

Trykkeriet brugte i de første år gårdenes bygninger. I årene 1906-1912 opførtes egentlig fabriksbygninger, der bl.a. blev tegnet af arkitekten Thor Langhoff.

I slutningen af 1940’erne opførte firmaet en kontorbygning (herunder), der blev tegnet af arkitekten Welding Johansen. Bygningen blev i 2012 overtaget af Hotel- og Restaurantskolen.

I dag er der ikke så mange tilbage af de oprindelige fabriksbygninger, for virksomheden blev ødelagt under Besættelsestiden som gengældelse for modstandskampen.

Valbygårdsvej 33 ligger stadig én af de villaer, der blev opført til fabrikkens brug.

Øst for Aller-fabrikken ligger i dag en afdeling af Københavns Skolehaver.

Ved Vigerslev Allé lå fra slutningen af 1800-tallet maskinfabrikken F. L. Smidth & Co. A/S. Firmaet fik opgaver over hele verden, bl.a. med anlæg af cementfabrikker. Omkring 1960 havde F. L. Smidth over 1.600 ansatte. (Se nærmere under Valby Maskinfabriksvej).

F. L. Smidth har stadig en del af sin administration ved Vigerslev Allé (herover), men firmaets produktion sker andre steder.

Administrationsbygningen er tegnet af arkitekten Palle Suenson (1904-1987) og opført i 1957.

På strækningen vest for >Ramsingsvej blev der i årene 1918-1919 opført en bebyggelse med 225 arbejderboliger af træ. De var tegnet af arkitekten Henning Hansen (1880-1945).

Det var små, toværelses lejligheder, der blev opført i en tid med stor boligmangel. Planen med dem var, at de små lejligheder kunne slås sammen til større, hvis boligforholdene ændrede sig. Det blev dog aldrig til noget, og træhusene endte som husvildebarakker, indtil de i 1950’erne blev revet ned.