Europæiske komponister har givet navn til en række gader i kvarteret, som derfor uofficielt kaldes Musikbyen.
Mozarts Plads er opkaldt efter den østrigske komponist Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)

Pladsen blev navngivet i 1934 og er den centrale plads i denne del af Kongens Enghave.

Oprindeligt var der på pladsen en rundkørsel, der fordelte trafikken til de omliggende gader. Rundkørslen blev nedlagt i begyndelsen af 1960’erne.
I stedet blev pladsen trafikknudepunkt for busser og sporvogne.

Mozarts Plads bliver en station på metrolinjen M4, der åbner i 2024.