Ved siden af Københavns Slot på Slotsholmen var der i hvert fald fra begyndelsen af 1700-tallet en ridebane med tilhørende stalde. Kongehuset brugte mange heste – både til transport og fornøjelser.
Sammen med opførelsen af Christiansborg Slot i 1730’erne blev der bygget et nyt og større rideanlæg . Staldene kunne i 1746 rumme 87 rideheste og 165 køreheste.
Ud mod kanalen, hvor Vindebrogade går i dag, lå andre staldbygninger og vognremiser. Én af disse, blev brugt som fundament for Thorvaldsens Museum.
Den centrale plads blev forbeholdt hestene, mens fodgængere og andre måtte bevæge sig langs sidebygningerne i de karakteristiske kolonader.
På hver side af pladsen ligger de to store bygninger, der rummer hhv. ridehuset og staldene. Hestene boede i luksuriøse omgivelser, som det ses af Illustreret Tidendes billede herover.
I dag er der knapt så mange heste i staldene, men til gengæld bruges de af Den Kongelige Stald-etat til at opbevarer kongehusets biler.
Staldmesteren og en del af personalet boede i Staldmestergården (se nærmere under Frederiksholms Kanal).
Hofteateret blev indrettet i en etage over den sydlige staldbygning i 1766.
Den store ridehal i den nordre fløj består af ét stort rum uden søjler. For enden er et galleri, hvor de kongelige kunne overvære rideopvisningerne.
Ridebanen blev dog også brugt til andet end ridning. Der blev f.eks. arrangeret opvisninger og folkefester og da kong Christian den 7. blev indsat som konge i 1767, var der gratis bespisning af tilskuerne her.
I 1857 fremvistes på ridebanen for første gang i Danmark en kulbuelampe, der senere blev almindelig som gadebelysning.
Samme år var der ballonopstigning fra ridebanen, men det lykkedes ikke rigtig for den svenske ballonskipper, Victor Granberg, at få ballonen i luften. Det var ved den lejlighed, at udtrykket “Den går ikke, Granberg” opstod.
I bygningen mellem Hofteateret og Christiansborg havde Videnskabernes Selskab til huse, og her viste H. C. Ørsted sine forsøg med elektromagnetisme for første gang.
Ud mod ridebanen står en rytterstatue af kong Christian den 9. Den er udført af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen i 1928. Hun var den første kvinde i verden, der skabte en rytterstatue.