Spring til indhold

Portugalsgade

Gaden er navngivet efter landet Portugal, ligesom andre gader i Sundbyerne har navne efter europæiske lande.

Indtil 1902 hed den Dagmarsgade.

Portugalsgade er ligesom Normandigade én af de gamle smågader i landsbyen Sundbyøster, der forbandt byens to hovedgader Frankrigsgade og Østrigsgade.

Portugalsgade. Foto af Mogens Falk Sørensen, 1949 (Københavns Stadsarkiv).

Endnu i midten af 1900-tallet lå der i gaden stadig en blanding af de gamle landsbyhuse og etageejendomme.

I Portugalsgade 10-12 (herover) lå Christianshavns og Sundbyernes Afholdshjem.

Bygningen er opført i 1905 efter tegning af arkitekten Theodor Hirth.

Det blev drevet af forskellige afholdsforeninger og havde både selskabslokaler og restaurant. I 1920’erne var her folkekøkken, hvor man billigt kunne få to retter mad.

Mens der i Portugalsgades sydlige del stadig ligger ældre ejendomme, er den nordlige del i dag præget af nyere byggeri.