Spring til indhold

Eremitageslottet

Eremitageslottet. Stik udført af Jonas Haas (Det Kgl. Bibliotek)

Jægersborg Dyrehave blev anlagt i 1670’erne som jagtterræn for kongen.

Skoven blev indrettet til den såkaldte parforcejagt, hvor dyrene udmattes. En vigtig del af denne jagtform, var at kongen kunne sidde midt i et stjerneformet system af jagtveje og iagttage jagtens forløb, for til sidst at kunne give de jagede dyr nådesstødet.

Midt i stjernen blev der i 1694 opført en jagthytte, en erimetage, som egentlig betyder en hytte for en eneboer.

Hytten blev dog mest brugt til at indtage måltider under jagten. Derfor var den i to etager, så køkken og servering kunne foregå i stuen, mens spisningen foregik på 1. sal. Spisebordet kunne endda dækkes i køkkenetagen og med en elevator hejses på til spisesalen ovenpå.

Den første jagthytte blev kaldt Hubertushuset og var formentlig opført af arkitekten og bygmesteren Hans Steenwinckel.

I midten af 1730’erne lod kong Christian den 6. hytten rive ned, og fik i stedet opført det nuværende jagtslot på stedet. Det kom til at ligge på det højeste punkt i dyrehaven.

Slottets arkitekt var Laurids de Thurah (1700-1759) og han tegnede det i rokokostil.

Han videreførte princippet om, at man kunne opholde sig “en eremitage”, altså i afsondrethed. Derfor var der ingen tjenestefolk i nærheden, og maden blev hejst op fra køkkenet i kælderen.

Eremitageslottet er rigt dekoreret med motiver fra jagtens verden og den græske mytologi, f.eks. jagtens gudinde Diana.

Indvendigt var slottet også udsmykket med jagtmotiver.

Midt på facaden sidder Christian den 6.’s portræt.

Eremitageslottet blev fortrinsvis brugt i forbindelse med jagter, men af og til var er også besøg af f.eks. udenlandske statsoverhoveder. Frederik den 7., der i perioder havde residens på Skodsborg, holdt ved flere lejligheder sit statsråd på Eremitageslottet.

I slutningen af 1800-tallet var der en offentlig restaurant på slottet.