Vejen har sit navn, fordi der i dette område tidligere var et millitært øvelsesterræn på Amager Fælled.
Her blev der bl.a. skudt med kanoner, som i det militære sprog kaldes for artilleri.
I 1870’erne anlagde militæret en lejr på øvelsesområdet. Den kaldtes Baraklejren på Amager og var forløberen for Artillerivejens Kaserne, som blev bygget i 1889.
For at følge kanonkuglernes nedslag ved øvelsesskydningerne, blev der opsendt observationsballoner.
De store balloner blev opbevaret i en særlig hangar, der blev bygget i 1917.
Hangaren er bevaret, og bruges i dage til hestesport.
Efter 2. Verdenskrig blev barakkerne brugt til at indkvartere tyske flygtninge og senere studerende fra provinsen.
En del af dem blev boende efter studietiden og var med til at præge det lidt alternative samfund, som fik navnet Ballonparken.
Ved indgangen til Ballonparken står en mindesten for tre officerer, der faldt under det såkaldte “augustoprør” under Danmarks Besættelse i 1943. Stenen blev opsat i 1979.
Artillerivej blev navngivet i 1906, da bebyggelsen ved Islands Brygge blev opført.
I dag indgår den nordligste del af vejen i Svend Aukens Plads.
Den sydligste del af vejen hed tidligere August Gardesvej og senere Lossepladsvej. August Garde (1823-1893) var direktør for Københavns Havn i årene 1860 til 1872.
Lossepladsvej var fra 1950’erne betegnelsen for en adgangsvej til lossepladsen for affald syd for Islands Brygge. Først i 1989 blev navnet officielt.
Vejen havde kun et par enkelte ejendomme, men da den sydligste del af Islands Brygge blev bebygget, ønskede man ikke dette vejnavn som adresse for tilflytterne.
Derfor blev navnet i 2012 ændret, så Artillerivej blev betegnelsen for hele vejstrækningen fra Njalsgade til Vejlands Allé.
I takt med udbygningen af Islands Brygge til boligkvarter, kom der etageejendomme langs den nordlige del af Artillerivej.
Ved Njalsgade blev ejendommen Thorlakhus opført i 1913 (herover). Den er en del af et større kompleks på Njalsgades nordside.
Mellem Egilsgade og Gunløgsgade ligger ejendommen Njal A (herover), der blev opført i 1912 af arkitekten Jens Jørgen Kjeldsen. Her var over 300 lejligheder.
En af de markante bygninger er Gulfosshus, der er beskrevet under Gullfossgade.
Ved det sydlige hjørne af Gullfossgade ligger FDB’s skotøjsfabrik, der blev opført i 1920. Fra 1954 var der handelsgymnasium i bygningen og i dag er her bl.a. et hotel.
I 1944 blev Statens Politiskole (billedet herover) bygget på en grund ved Njalsgade. Bygningen er tegnet af arkitekterne Christian Borch (1983-1972) og Poul Møller.
Politiuddannelsen havde haft til huse i lokaler i bl.a. Gothersgade, men på grund af pladsmangel flyttede man den til Amager, hvor Staten i forvejen ejede store arealer.
I 1989 samledes uddannelsen i Brøndbyøster, men bygningerne ved Artillerivej anvendes stadig af politiet.
Først i 1971 fik Islands Brygge sin egen folkeskole. Tidligere skulle eleverne til Sundholm Skole eller Sundbyvester Skole ved Amager Fælledvej.
Skolen på Islands Brygge er udvidet flere gange, senest i 2021, hvor en helt ny skoleafdeling med navnet Ny Islands Brygge Skole, tegnet af C. F. Møller Architects, er opført.
