Amager Fælled

Amager Fælled er den nordvestligste del af de lavtliggende engområder, der tidligere lå langs Amagers kyster.

Fællederne blev brugt til kreaturgræsning, mens de dyrkede marker lå længere inde på øen, hvor terrænet var højere.

Amager Fælled strakte sig fra stadsgraven mellem Amager og Christianshavn og ud til den nuværende Vejlands Allé. Længere sydpå ligger Kalvebod Fælled og mod nordøst Christianshavns Fælled.

Ama’r halshug

I folkemunde kendes udtrykket “Amager Fælled” – eller “Ama’r halshug”, som en slags besværgelse man udtaler samtidig med, at man fører hånden henover halsen. Udtrykket stammer sikkert fra, at der fra 1600-tallet og indtil begyndelsen af 1800-tallet blev foretaget henrettelser af dødsdømte forbrydere på fælleden.

I 1765 blev en kvinde henrettet på fælleden og hendes hoved sat på en pæl, som advarsel omhvad der kunne ske, hvis man forbrød sig mod loven. I 1812 henrettedes en mand for mord på sin niårige søn, og begivenheden trak så mange tilskuere til, at soldater måtte sættes ind for at holde menneskemængden på afstand.

Fra 1806 blev de civilt dødsdømte henrettet på Retterstedet på Christianshavns Fælled, men endnu i 1840 var der militære henrettelser på Amager Fælled.

Fra havbund til bynær natur

I dag er lidt over 200 hektar af fælleden bevaret som åbne naturområder. Militærets brug og senere anvendelse af fælleden til losseplads, betyder dog at der ikke er meget af den oprindelig natur tilbage, selv om området i 1990’erne blev naturfredet.

En del af fælleden blev før i tiden brugt som græsning for kreaturer. Det gjaldt f.eks. Sundby Overdrev, som var landsbyerne Sundbyøster og Sundbyvesters fælles arealer. Overdrevet lå vest for Røde Mellemvej.

I 1920’erne ophørte græsningen, da der ikke var flere gårde med kreaturhold tilbage i Sundbyerne.

Meget af det område, der i dag kaldes Amager Fælled, er opfyldt havbund. Det lavvandede farvand Kalveboderne mellem Amager og Sjælland blev efterhånden fyldt op med losseplads- og bygningsaffald, så hele arealet nord for Vejlands Allé i midten af 1970’erne var blevet til indvundet land.

Denne funktion gav navn til Lossepladsvej, som er det tidligere navn for Artillerivejs sydlige del.

Det nyindvundne land er gennem tiden blevet til et naturområde, til gavn for både Amagers og hele Københavns befolkning.

Fælleden er dog i nogen grad et menneskeskabt naturområde. F.eks. er der anlagt en slette med tre kunstige høje, der består af bygningsaffald, bl.a. fra byggerier på Islands Brygge.

Højene stod færdige i 2009 og den højeste (billedet herover) ligger ni meter over terrænet.

Mange har taget den bynære natur til sig og arbejder for at bevare den. Det har medført en ændring i den byudviklingsplan for Ørestad, hvor bebyggelsen udelukkende var tænkt at skulle ligge langs Ørestads Boulevard.

I 2020 blev det besluttet at friholde den sidste rest af de gamle overdrevsarealer som naturområde, mens der til gengæld bliver bygget boliger udenfor ørestadsplanens rammer på de tidligere campingpladsgrund ved Vejlands Allé.

Millitæret på fælleden

Amager Fælled med faste batteri og militær, 1854. Tegning af Niels Simonsen (Det Kgl. Bibliotek)

Fra 1600-tallet blev en stor del af Amager Fælled brug til øvelsesterræn (“eksercerplads”) for militæret.

I midten af 1600-tallet etableredes en lille fæstning, Amackburg, der formentlig lå omkring krydset mellem Artillerivej og Ørestads Boulevard.

Senere kaldtes den Gotkens Batteri og i nyere tid Faste Batteri, og det var beregnet til øvelsesformål.

Faste Batteri blev nedlagt i slutningen af 1940’erne, men er omkring 2002 genetableret som et fredet fortidsminde. Det ligger som et grønt område på hjørnet af Njalsgade og Ørestads Boulevard.

Hvor Islands Brygge ligger i dag, blev der anlagt en anden øvelsesfæstning, Polygonen, som blev brugt til at træne belejring og anlæg af skyttegrave.

Længere ude på øvelsespladsen blev der anlagt skydebaner, som bl.a. blev brugt af Skydeskolen for Handvaaben i Langebrogade. For at soldaterne herfra kunne komme ud på øvelsespladsen, byggede man en bro over voldgraven. Den har i dag navnet Eli Møllers Bro.

Kort over Amager Fælled ca. 189 med eksercerplads og skydebaner (Københavns Stadsarkiv)
Kort over Amager Fælled ca. 189 med eksercerplads og skydebaner (Københavns Stadsarkiv)

Til at holde øje med, hvor de afskudte granater ramte, blev der opsendt oberservationsballoner. De blev til daglig opbevaret i en særlig hangar. Den findes stadig og har givet navn til bebyggelsen Ballonparken (se nærmere under Artillerivej).

På det millitære område, blev der opført flere kaserner, først og fremmest Artillerivejens Kaserne, men også nogle baraklejre til indkvartering af soldater.

Baraklejren på Amager - postkort

Nye funktioner på fælleden

Efterhånden flyttede de militære funktioner fra Amager Fælled, og i 1964 ophørte de sidste.

Københavns Kommune havde allerede i begyndelsen af 1900-tallet overtaget en del af fælleden og opført den store institution Sundholm og Sundholm Skole.

Endelig blev en del af fælledens jord brugt til boligbyggeri i gaderne omkring Brigadevej.

I løbet af 1950’erne blev de sidste militære arealer gradvist frigivet til andre formål. Da Staten ejede jorden, flyttede istedet en række statsinstitutioner herud.

Det gjaldt f.eks. Statens SeruminstitutDen Kongelige Mønt og Statsprøveanstalten ved Bardenflethsgade, Statens Politiskole ved Artillerivej og Statens Husholdningsråd ved Amager Fælledvej. I 1970’erne opførtes et omfattende bygningskompleks til Københavns Universitet ved Njalsgade.

På lossepladserne opstod i 1970’erne en større sigøjnerlejr, som eksisterede i en årrække. Parkeringspladsen ved Rundholtsvej kaldes stadig for Sigøjnerlejren.

I nyere tid er bydelen Ørestad anlagt på den vestlige del af Amager Fælled.

I dag er Amager Fælled et bynært, rekreativt område med plads til mange forskellige fritidsaktiviteter. Ved Vejlands Allé har der indtil 2021 ligget et vandrerhjem. Ud mod Artillerivej er anlagt fodboldbaner, og ved Ved Slusen ligger baner for motorsport.

Siden 1960’erne har fælleden haft et baneanlæg til modelflyvning (billedet herunder).