Spring til indhold

Københavns Idrætspark

Fra 1911 etablerede Københavns Kommune et idrætsanlæg på en del af Østre Fælled.

Det var en del af planerne for Fælledparken, som var anlagt nogle år tidligere.

Udsnit af kort over Københavns og omegn 1939. Geodætisk Institut (Københavns Stadsarkiv).

Begyndelsen var dog beskeden, for anlægget bestod de første år udelukkende af boldbaner, som Boldklubben af 1893 havde lejet.

Københavns Idrætspark. Foto af Johan Reiffenstein-Hansen, 1911. (Det Kgl. Bibliotek).

Den første bygning i idrætsparken var den centrale tribune ved fodboldbanen, som var kombineret med klublokaler for de klubber, der brugte banerne her og i Fælledparken.

Tribunen havde fra starten omkring 4.000 siddepladser. Her var billetterne dyrere, end på “den billige langside” overfor.

I 1911 opførtes en tennishal (herover). Den blev tegnet af Søren Lemcke (1864-1955). og samme år en hockeyhal. Året efter anlagdes atletikbanen.

Idrætshuset, der ligger ud til Gunnar Nu Hansens Plads, er tegnet af arkitekten Søren Jacobsen Lemcke og Eugen Jørgensen (1858-1910). Huset blev bygget omkring 1912.

Det indeholdt træningslokaler til brydning, boksning, fægtning m.m. samt sale til gymnastik og håndbold. De forskellige sportsgrene afspejles i mosaikker i mursten på husets facader.

Idrætshuset var én af de første bygninger i Danmark opført i jernbeton. Udenpå var det dog skalmuret, og i murstenene blev der udført små illustrationer af idrætsgrene.

I 1926 blev der opført en indgangsbygning til Idrætsparken ud mod Østerbrogade. Her var der bl.a. skydebaner, restaurant og biograf.

I slutningen af 1920’erne stod en svømmehal (herunder) færdig, og den var ligesom indgangsbygningen tegnet af arkitekterne Frederik Vilhelm Hvalsøe (1883‐1958) og Arthur Wittmack (1878‐1965).

I 1930’erne rejstes en tribune mellem fodboldbanen og cricketbanen. I 1955 kom endnu en tribune til, så kapaciteten til fodboldkampe kom op på 39.000 tilskuere. Den nyeste af tribunerne var overdækket.

Disse tribuner er i dag forsvundet eller indgået i det nuværende stadionanlæg.

I 1950’erne blev idrætsparken ombygget, så den fik lysanlæg. Der blev desuden anlagt en skøjtebane, hvor vandet kunne fryses til is, så man kunne løbe på skøjter, selv om det ikke var frostvejr.

I 1992-93 blev Idrætsparken endnu engang ombygget til det nuværende stadion med plads til omkring 38.000 tilskuere.

Samtidig ændredes navnet på det centrale stadion til det nuværende Parken.

Omkring atletikbanen står en række kopier af skulpturer, hvis motiver er atleter. De blev skænket af bl.a. brygger Carl Jacobsen. Herover ses “Nævekæmperen Damoxenos” af Antonia Canova (1757-1822).

Over indgangen fra Østerbrogade sidder skulpturen “Ved målet”, der er udført af billedhuggeren Alfred Boucher (1850-1934).

Billedhuggeren Ernst Mritz Geyger har udført statuen “Bueskytten” (herover), der står bag idrætsparkens indgangsbygning.

Indenfor i svømmehallen er en fontæne udført af Jean Gauguin med titlen “Havhesten”. Der er desuden to bronzefigurer, udført af E. Utzon-Franck, og en indgangsportal med figurer af Axel Poulsen.