Nordre Digevej

Mellem bebyggelsen på den vestlige del af Sundbyvester og Amager Fælled gik før i tiden et dige.

Diget lå hvor Nordre Digevej og forlængelsen Digevej går i dag.

Vejen gik fra Grønjordsvej og sydpå til skellet mellem Københavns Kommune og Tårnby Kommune ved Finderupvej.

Nordre Digevej hed indtil 1949 blot Digevej, men blev omdøbt, fordi der ikke var vejforbindelse fra den nordlige del af vejen forbi de tre haveforeninger, der ligger vest for Røde Mellemvej til den sydlige del af vejen.

Ved Nordre Digevej ligger Ørestad Friskole.