Spring til indhold

Torvegade

Navnet Torvegade kendes fra 1620’erne, og er altså omtrent ligeså gammelt som bydelen Christianshavn.

Gaden har navn efter Christianshavns Torv, hvor bønderne fra Amager solgte deres grøntsager.

Gaden var indtil 1901 delt i Lille Torvegade vest for Christianshavns Torv og Store Torvegade øst for.

I den sydlige ende af gaden lå Amagerport, som alle trafikkanter, der kom sydfra, skulle passere.

Når bønderne var kommet igennem Amagerport, lå flere værtshuse parat til at tage imod dem. I på hjørnet af Prinsessegade lå f.eks. Falken, der kendes fra 1700-tallet og på det modsatte hjørne lå Elefanten.

På hjørnet har også ligget værtshuset Den grønne lind, der også var brændevinsbrænderi. En tavle med indehaveren, R. S. Norups, navnetræk, sidder stadig på facaden.

Ved Christianshavns Torv Løven, der var et andet af amagerbøndernes rastesteder.

Udsnit af Kort over Københavns kommunes ejendomme, 1926-1928 (Københavns Stadsarkiv). Den punkterede linje på gadens nordside markerer den planlagte udvidelse.

Mellem Strandgade og Overgaden Neden Vandet ligger på sydsiden af Torvegade stadig nogle af bydelens ældste huse.

En undtagelse er dog dobbelthuset Torvegade 34 (den 3. og 4. bygning fra venstre) , der er nybygget i 1987. Ejendommen er imidlertid tilpasset byggestilen og falder naturligt ind i husrækken.

Torvegade 30 (herunder) er til gengæld et hus fra 1760’erne, som har tilhørt en tobaksspinder. Huset blev fredet i 1918.

I 1920’erne blev gaden forbundet med den nyanlagte Knippelsbro, der før da havde ligget lidt længere mod nord, og ført trafikken ind i Christianshavn via Brogade, der gik omtrent hvor Udenrigsministeriets bygninger ligger på Asiatisk Plads.

Udsnit af Immanuel Ibsens maleri “Det gamle bomhus i Torvegade” fra 1924. Her ser man række af huse på nordsiden af gaden før de bliver revet net. (Maleri i privateje)

I første halvdel af 1930’erne blev gaden stærkt udvidet, så den kunne klare den gennemgående trafik mellem København og Amager. Udvidelsen krævede, at husrækken på den nordlige side blev revet ned og erstattet af nybyggeri.

Ejendommen, der ligger på hjørnet af Strandgade, blev opført i 1931 og hedder Bartholumæusgården (herunder).

Den blev opført i 1932 med Arthur Wittmaack (1878-1965) og Vilhelm Hvalsøe (1883-1958) som arkitekter. Navnet er hentet Jacob Bartholomæus, der drev et Enhjørningeapoteket, der tidligere lå her.

I dag er enhjørningen stadig symbol for Christianshavns Apotek, der ligger på hjørnet af Torvegade og Dronningensgade.

Wittmaack og Hvalsøe tegnede også karréen mellem Dronningensgade og Prinsessegade (herunder). Bebyggelsen hedder Salvatorgården. Salvator betyder frelser, og navnet er hentet fra den nærliggende Vor Frelsers Kirke.

På grunden mellem Wildersgade og Overgaden Neden Vandet lå indtil gadeudvidelsen en række ældre ejendomme, som blev erstattet af en etageejendom (herunder) tegnet af arkitekten Bent Helweg-Møller (1883-1956).

Ejendommen blev opført af Københavns Kommune i 1933.

Ved Christianshavns Torv ligger den hvid- og gulpudsede etageejendom, som Københavns Kommune opførte i 1930. Arkitekten var Edvard Thomsen (1884-1980).

Dengang var beton stadig ikke var almindeligt som byggemateriale, så de vandrette bånd på husets facade er lavet af mursten, men pudset, så de ligner beton.

De gule og hvide felter minder om en kage, og har givet huset navnet “Lagkagehuset”. Det er også navnet på den bageri-kæde, som åbnede sin første forretning på hjørnet af Overgaden Oven Vandet.

I bygninger ligger Christianshavns Apotek, der er en fortsættelse af bydelens “Enhjørningeapotek” og derfor har dette fabeldyr som bomærke.

Hvor “Lagkagehuset” ligger i dag, lå tidligere Tugt- og børnehuset, som var en straffe- og opdragelsesanstalt.

Den sydøstligste karré, der blev opført efter Torvegades udvidelse, var boligkomplekset Ved Volden (herover), der stod færdigt i 1938.

Bebyggelsen blev tegnet af arkitekterne Tyge Hvass (1885-1963) og Henning Jørgensen (1883-1873).