Søndermarken

I forbindelse med udbygningen af Frederiksberg Slot i 1730’erne, blev Frederiksberg Have også udbygget med et areal mod syd.

Den nye have fik navnet Søndermarken, og var begyndelsen anlagt i den samme, strengt symmetriske stil som haven nord for slottet.

Kort over Frederiksberghauge og Søndermarken. Litografi af Carl Frederik Henckel 1814 (Det Kgl. Bibliotek).
Kort over Frederiksberghauge og Søndermarken. Litografi af Carl Frederik Henckel 1814 (Det Kgl. Bibliotek).

I 1780’erne blev Søndermarken omlagt, så den fik et mere naturpræget udseende. En tilsvarende forandring gennemgik Frederiksberg Have et par årtier senere.

Der blev etableret lysninger og snoede stier, for at give indtryk af “vild” natur, som var tidens mode i fornemme haveanlæg. Der blev endda anlagt et bjerglandskab. De store, snorlige lindealléer, blev dog bevaret og de eksisterer delvist endnu.

Mens Frederiksberg Have fra starten var åben for offentligheden, blev Søndermarken først åbnet for publikum i 1852.

Som en udløber af tidens begejstring for bjergegne og deres ensomhed, blev der opført en række hytter og mindre bygninger i landskabshaven.

F.eks. blev der bygge en hytte i norsk stil (herover).

Der blev også opført et kinesisk lysthus, en eremithytte og en grotte, som også Frederiksberg Have fik senere.

Det kinesiske hus blev bygget i 1787 og var formentlig tegnet af Nicolai Abildgaard (1743-1809). Huset var møbleret med møbler fra KIna, og på taget sad vindharper, som kunne spille musik for de besøgende. Huset eksisterer ikke mere, men blev i 2013 nyopført i en genfortolket form af arkitektfirmaet Rubow og Galster.

I den fjerneste del af Søndermarken, i det område, der kaldes “Sibirien”, lå en eremithytte. Eneboerens tilholdssted var en del af opfattelsen af den romantiske have, som en del af den uberørte natur. En særlig mekaniske fik en dukke, der forestillede eremitten, til at reje sig, når man trådte ind af døren. Også den oprindelige eremithytte er væk, men en ny (herunder) er opført i 2012.

Til den romantiske have hørte kunstigt anlagte grotter, og sådan en fik Søndermarken i 1787. Her sprang en kilde, og kildekonen Marie Villads solgte skillingsviser sammen med vandet. Kildegrotten er bevaret, men har fået en ny udsmykning (herunder), der er udført af billedkunstneren Marit Benthe Norheim.

I slutningen af 1850’erne anlagde Københavns Kommune et stort reservoir for drikkevand i den højest beliggende del af Søndermarken ud mod Roskildevej. Det var fra starten forsynet med et vandtårn, der dog er nedrevet.

Reservoiret i Søndermarken - tegning af Emil Lippert (Illustreret Tidende 1864-64)
Reservoiret i Søndermarken – tegning af Emil Lippert (Illustreret Tidende 1864-64).

Vandreservoiret var til at begynde med ikke overdækket, men kun indhegnet med et gitter. I 1889 blev bassinerne dækket til, så vandet var i en underjordisk beholder. De såkaldte cisterner var helt frem til 1981 en del af storbyens vandforsyning.

I dag bruges Cisternene til skiftende kunstudstillinger. Nedgangen til de underjordiske rum er en pyramideformet portal (herover til venstre), udført af billedhuggeren Max Seidenfaden.

Ved starten af Norske Allé står en statue af Adam Oehlenschläger, udført af billedhuggeren Julius Schultz (1851-1924). Den blev opstillet i 1897. Statuen stod tidligere ved Allégade ud for Frederiksberg Rådhus.

Ved indgangen fra Søndermarkens nordøstlige hjørne ved Pile Allé, står resterne af den jernlåge, som indtil 1862 var opstillet ved indkørslen til Frederiksberg Allé fra Vesterbro.

I Søndermarkens nordvestlige del ligger en mindehøj for dansk-amerikanere. Den blev udformet i 1925 som et overdækket, kuppelformet rum, der i sit indre har relieffer og en skulptur der forestiller “Mor Danmark”. Begge dele er udført af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937).

Højen er kun åbent for offentligheden én dag om året, nemlig på den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli.

Ved den sydlige udgang fra Søndermarken til Valby Langgade, står en statue af statsminister C. C. Hall. Han ejede Ny Bakkegård. Statuen er udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen (1836-1913).

I Søndermarkens sydlige kant ud mod Valby Langgade ligger en rund bygning. Den er bygget som transformatorstation og tegnet af arkitekten Louis Hygom (1879-1950).