Taarbæk Strandvej

Taarbæk Strandvej er Strandvejens oprindelige forløb gennem Taarbæk.

I 1930’erne blev der lagt en omfartsvej vest for byen (se: Strandvejen (Taarbæk))

Siden 1600-tallet der været et fiskerleje i Taarbæk. Byens navn stammer fra en bæk, der har været bevokset med tjørn.

Carl Baagøes maleri “Strandparti i den nordlige del af Taarbæk”, 1868. (Vestjysk Kunstfond, Lemvig).

Taarbæks første beboere er nok kommet fra landsbyen Stokkerup længere inde i landet. Den blev nedlagt, da man etablerede Jægersborg Dyrehave, og nogle af dens indbyggere flyttede ud til kysten.

Her kunne de især leve af fiskeri, men allerede i 1700-tallet begyndte velstående københavnere at flytte herud om sommeren, og det gav også indtægtsmuligheder for taarbæk’erne.

Fiskene kunne afsættes i København, og fra 1866 fik Taarbæk en egentlig havn.

Langs Taarbæk Strandvej går stadig de små slipper ned mod havnen, hvor fiskernes huse lå.

Taarbæk Kro var oprindeligt indrettet i landstedet Taarbæksdal, og havde eksisteret siden slutningen af 1600-tallet. Kroen fik fra 1873 en statelig hotelbygning ved Taarbæk Strandvej.

Hotellet blev i 1898 erstattet af en nybygning i tidens “badehotel”-stil, men verandaer og tårne. Ud mod havnen fik kroen også en bygning, der findes endnu.

Langs Skovvej fik hotellet en værelsesfløj, som dog brændte under 1. Verdenskrig. Hovedbygningen ud mod Taarbæk Strandvej forsvandt i midten af 1930’erne. I stedet blev det nuværende boligkompleks Taarbækshave opført.

I den sydlige ende af Taarbæk Strandvej lå tidligere bygningerne, der hørte til kuranstalten i Klampenborg. Gæsterne på anstalten boede i de såkaldte cottager og de har givet navn til det grønne område, der hedder Cottageparken.

I parken ligger en af de tilbageværende bygninger fra kuranstalten, som i dag er restauranten Den Røde Cottage.

Den nordlige ende af Taarbæk Strandvej er stadig præget af københavnernes sommervillaer. Landliggerne kunne komme herud med dampskib, der havde sin egen anløbsbro.