Johan Christian Conradi

Johan Christian Conradi blev født i Tyskland i 1709.

Conradi kom til Danmark i slutningen af 1730’erne og nedsatte sig som murermester i København.

Måske medvirkede han som noget af det første ved genopbygningen af en fløj på herregården Sæbygård i Vendsyssel, der var blæst om i en orkan. Samtidig blev gården forsynet med gavle i tidens rokokostil.

Christiansholm. Tegning af H. G. F. Holm, ca. 1850.

Et af hans første, selvstændige bygningsværker, kan have været landstedet Christiansholm ved Klampenborg. Det blev opført omkring 1748 og var ejet af storkøbmanden Just Fabritius, og måske havde han i forvejen kontakt med Conradi, der opførte hans gård i Pustervig.

Conradi opførte enkelte andre landsteder i Københavns omegn. Han tegnede en ny fløj til Bakkehuset på Frederiksberg, som han købte af den tidligere ejer. Muligvis eksisterer den endnu i dag, og rummer Bakkehusmuseet, men det kan også være en fløj, der blev revet ned i begyndelsen af 1900-tallet.

Conradi købte formentlig Bakkehuset som en slags investering, for han kunne tjene godt på at leje værelser ud til københavnere i det populære landsted. Han opførte også det såkaldte Ny Bakkehus ved siden af. Det findes dog ikke mere.

I 1750’erne medvirker Conradi ved flere byggerier i København. I Bredgade i Frederiksstaden er han sammen med Nikolaj Eigtved med til at opføre Lindencrones Palæ (herover) i 1751.

I Amaliegade, som er en af hovedgaderne i Frederiksstaden, tegner Conradi (mindst) to ejendomme, nemlig nr. 19 (1758) og formentlig nr. 40-42 (1760).

På Christianshavn bygger han i 1750 en større ejendom (herover) i Prinsessegade, overfor Vor Frelsers Kirke. Den er dog siden ombygget.

I samme bydel opfører han i 1752 et hus til sig selv i Overgaden Neden Vandet. Bygningen eksisterer ikke længere.

Det gælder også præstegården, som Conradi tegnede til opførelse ved Frederiks Tyske Kirke (Christans Kirke) på Christianshavn omkring1764.

Selve kirken var opført efter tegninger af Nikolaj Eigtved, men da han døde i 1754, var det bl.a. Conradi, der gjorde arbejdet med kirken færdigt.

Johan Christian Conradis hovedværk er den imponerende bygning (herover), der i midten af 1750’erne opføres som sygehus for Flåden. Søkvæsthuset får gennem tiden andre anvendelser, bl.a. som børnehjem og klædefabrik.

Et salpeterværk, der bygges i Købehavn i 1758, er i dag forsvundet.

Almindelig Hospital m.fl. Tegning fra 1830’erne (Det Kgl. Bibliotek).

Heller ikke Almindelig Hospitals bygning i Amaliegade findes længere. Hospitalet regnes normalt for opført af Nicolas-Henri Jardin, men Conradi medvirkede ved byggeriet, der fandt sted i årene 1766-1769.

Heller ikke bygningen for Kongens Bryghus i Bryghusgade, som Conradi tegnede omkring 1770 findes i dag.

Til gengæld er de to store pakhuse fra årene 1760’erne i Strandgade på Christianshavn bevaret. Wilders Pakhus er fra 1761 og pakhuset på Grønlandske Handels Plads fra 1766-67 (herover). Det bruges i dag af den færøske, grønlandske og islandske repræsentation i Danmark.

Den tidligere hovedbygning til Kalundborg Slots ladegård, blev opført i begyndelsen af 1750’erne af Christian Lerche fra Lerchenborg. Conradi var formentlig arkitekten, og han blev inspireret af Asiatisk Kompagnis pakhus på Christianshavn.

Kalundborg Slots Ladegård for nedrivning af dele af anlægget Foto af Adolf, 1920 (Nationalmuseet).

Bygningen var i to etager og på hele 35 fag og med en port, som bar Lerches våben ovenover. Facaden var præget af Conradis karakteristiske lisener. I 1949 måtte en del af gården rives ned på grund af en vejudvidelse, men hovedbygninger står endnu.

Conradi måske sidste bygningsværk, var landstedet Store Godthåb, som han tegnede i 1770.

Store Godthåb. Foto af Ernst Nyrop Larsen, 1908 (Københavns-Museum).

I 1776 gik Johan Christian Conradi fallit og måtte sine sidste leveår bo hos en svigersøn.

Som bygmester arbejdede Conradi sammen med flere af tidens store arkitekter. Samarbejdet har sikkert været frugtbart, for manglen på en egentlig arkitektuddannelse blev opvejet af hans faglige dygtighed som murermester.

Naturligt påvirkede hans samarbejdspartnere byggestilen, når Conradi opførte selvstændige bygningsværker, og ikke mindst Nikolaj Eigtved har været en inspirationskilde. Conradi har formentlig været ansat hos Eigtved i en periode.