Spring til indhold

Kochsvej

Handelsgartner Frederik Julius Koch (1816-1911) havde indtil 1895 sit gartneri, hvor Kochsvej går i dag.

Koch var søn af gartneren på Frederiksberg Slot og boede på Kochsvej 24 i en villa tegnet af arkitekten Julius Schmidth.

Vejen fik allerede i 1885 sit navn, men var i begyndelsen kun en sidevej fra Frederiksberg Allé.

Først omkring 1900 blev den ført igennem til Vesterbrogade.

Kochsvej 3 (Danmarks Kunstbibliotek)
Kochsvej 3 (Danmarks Kunstbibliotek).

På Kochsvej 3 opførte arkitekten Bernhard Seidelin (1820-1863) i 1850’erne en villa for musiklærer Adolf Lund.

Huset var i mønstret murværk i både gule og røde sten og var forsynet med et tårn.

På vejens østlige side ligger en række etageejendomme, der blev opført omkring 1898 af murermester Johannes Zehngraff, der også byggede villaer på nabovejen Asgårdsvej.

I nr. 21 lå Daniel Jacobsons psykiatriske klinik, hvor bl.a. den norske kunstmaler Edvard Munch var indlagt i 1908-1909.

Under sit ophold havde Munch indrettet et atelier i bygningen, og malede en del malerier her – bl.a. af Daniel Jacobson.

Edvard Munch – Daniel Jacobson – 1908-1909 – (Munchmuseet).

Villaen på Kochsvej 28 (herunder) er formentlig tegnet i 1901 af arkitekten Ludvig Frederik Olesen (1853-1916). Han tegnede også en del kirker, som måske afspejles i denne bygning.

Kochsvej 30 (herunder) er tegnet af arkitekten H. P N. Hedemann. Her lå indtil 2011 det private plejehjem Lotte.

H. P. N. Hedemann har også tegnet nabovillaen Kochsvej 32. Den indgår i dag i den private Frederik Barfods Skole, der også har til huse i Kochsvej 36.

Denne bygning (herunder til venstre) blev opført omkring 1908 med Viggo Thalbitzer som arkitekt. Her var først en filial af Det Tekniske Selskabs skoler og senere politiskole.

Barfods Skole blev oprettet i 1832 som den første, danske friskole. Den flyttede hertil i 1944.