Amagertorv og Gammeltorv er de ældste torve i København.
Gammeltorv har med sikkerhed været brugt fra år 1200, men kan godt have eksisteret tidligere og været det centrale torv for det allerældste København.
Torvet ligger i forbindelse med Nytorv og de to kaldtes også under ét også blot ”Torvet”.
Trafikalt var torvet også centrum i byen, for herfra udgik de to udfaldsveje, Vestergade og Nørregade.
Efter den store brand i København i 1728 besluttede man at friholde torvet for bebyggelse, så det kunne udgøre et ”brandbælte”, hvis byen igen skulle blive ramt af ildebrand og de to torve udgør derfor i dag en stor, åben plads.
På torvet lå byens administrative centrum, Københavns rådhus, hvor der var rådsstue, skrivestue og arkiv. I Rådhusets kælder lå et fængsel og stadens vinkælder. Rådhuset ses på billedet herover.
Fra gammel tid blev byens ting på holdt torvet. Indtil 1627 stod også byens skafot og kag her foran rådhuset, indtil den blev flyttet til Nytorv.
Her blev f.eks. ærkebiskop Didrik Slagheck henrettet i 1522, efter at han var blevet beskyldt af kongen for at være ansvarlig for blodbadet i Stockholm. For at vanære ham, lagde man løkken om hans hals og førte ham til galgen, men fjernede så rebet og smed ham i stedet på et bål.
Det var formentlig på grund af torvets administrative rolle, at der i 1536 her blev holdt et rigsrådsmøde, hvor man indførte reformationen i Danmark. Begivenheden har fået et mindesmærke på Bispetorvet.
Gammeltorv var fra Københavns første tid byens vigtigste handelsplads.
Handelen var reguleret og måtte kun finde sted på ugens to torvedage, onsdag og lørdag, hvor bønder fra oplandet kunne sælge deres varer. De andre ugedage var forbeholdt byens egne handlende.
På de to torvedage kom bønder og handlende fra oplandet og falbød deres varer fra boder eller vogne. På Gammeltorv mødte man især konerne fra Valby, der solgte mælk, æg, flæsk, fjerkræ og kaniner. På torvet stod også byens vægt.
Gammeltorv blev også brugt til underholdning. F.eks. blev der holdt en ridderturnering i 1559 i anledning af kong Frederik den 2.’s kroning (tegningen herunder).
Bygninger ved torvet
Gammeltorv er omgivet af ældre ejendomme.
På hjørnet af Frederiksberggade blev der i 1899 opført en forretningsejendom (herunder), der er tegnet af arkitekten Johan Schrøder (1836-1914). Bygningen danner på grund af torvets irregulære form en spids vinkel.
Ved siden af ligger Suhrs Gård på Gammeltorv 22. Huset er bygget i 1797, og her drev familien Suhr sin handelsvirksomhed igennem 1800-tallet. Når storbylivet blev for hektisk, kunne de trække sig tilbage til landstedet Sølyst i Klampenborg.
På torvets nordside ligger som nr. 18 den såkaldte Beckmanns Gård som er opført omkring 1797.
Ejendommen Gammeltorv 8 (herover) er opført i 1906 efter tegninger af arkitekten Ulrik Plesner (1861-1933).
På facaden er en udsmykning med blomsterranker, udført af Thorvald Bindesbøll (1846-1908).
Den bastante bygning Gammeltorv 4 (herover) blev opført omkring 1900 i italiensk stil af arkitekten Frederik Levy (1851-1924) for Kreditforeningen for København og Omegn.
Som nabo fik arkitekten Aage Langeland-Mathiesen på samme tid opført en forretningsejendom (herunder til højre) på hjørnet af Nygade. Den var også i historicistisk stil og ligner en bygning fra renæssancen, men er altså fra ca. 1900.
Caritasbrønden
Caritasbrønden blev opsat i 1608 under kong Christian den 4. efter at han havde omlagt Gammeltorv.
Springvandet er Danmarks ældste, bevarede renæssancebrønd og Europas næstældste – kun overgået i alder af en tilsvarende i Bruxelles.
Fontænen skulle pryde en brønd, som forsynede borgerne med drikkevand. Vandet kom fra Emdrup Sø og Utterslev Mose gennem render og ledninger, der var lavet af udborede træstammer.
Fordi vandet i søerne lå op til ni meter højere end Gammeltorv, var niveauforskellen tilstrækkelig til, at vandet kunne flyde gennem stammerne. Under brønden er der et stort kammer, hvor vandet blev opsamlet.
På toppen af springvandet er en figur, der symboliserer brøndens navn, ”caritas”, der betyder moderkærlighed eller næstekærlighed. I hånden holder hun et flammende hjerte, som symbol på kærligheden til Gud.
Figurerne forestiller en mor og hendes børn, og de blev udført af billedskæreren, Statius Otto, fra Lüneburg i Tyskland.
På foden, der bærer karret foroven, er Christian den 7.’s monogram og Københavns våben.
Oprindeligt strålede der vand ud af kvindens bryster og drengen tissede. Det syntes man dog i 1800-tallet var anstødeligt, så det blev ændret. Senere er denne funktion blevet genetableret.
Til gengæld blev der i 1890 sat kobberdelfiner på fundamentet, og de kan sprøjte vand både ud af mund og næsebor.
Samtidig med anlægget af bassinet under selve springvandet, blev der bygget en kumme, der blev tegnet af Københavns stadsarkitekt Ludvig Fenger.
På kongelige festdage springer brønden med guldæbler, der danser på de opadgående vandstråler fra fontænen. Æblerne er kobberkugler belagt med 24 karat guld.