Spring til indhold

Gammeltorv

Gammeltorv var sammen med Amagertorv de ældste og vigtigste torve i byen.

Det har med sikkerhed været brugt fra år 1200, men kan godt have eksisteret tidligere og været det centrale torv for det allerældste København.

Torvet ligger i forbindelse med Nytorv og de to kaldtes også under ét også blot ”Torvet”.

Her var byens administrative centrum, med Københavns rådhus, hvor der var rådsstue, skrivestue og arkiv. I Rådhusets kælder lå et fængsel og stadens vinkælder. Rådhuset ses på billedet herover.

Fra gammel tid holdtes byens ting på torvet. Indtil 1627 stod også byen skafot og kag her foran rådhuset.

Her blev f.eks. ærkebiskop Didrik Slagheck henrettet i 1522, efter at han var blevet beskyldt af kongen for at være ansvarlig for blodbadet i Stockholm. For at vanære ham, lagde man løkken om hans hals og førte ham til galgen, men fjernede så rebet og smed ham i stedet på et bål.

Det var formentlig på grund af torvets administrative rolle, at der i 1536 her blev holdt et rigsrådsmøde, hvor man indførte reformationen i Danmark.

Gammeltorv blev ogå brugt til underholdning. Her en ridderturnering i 1559 i anledning af kong Frederik den 2.’s kroning.

Gammeltorv var byens vigtigste handelsplads. Handelen var reguleret og måtte kun finde sted på ugens to torvedage, onsdag og lørdag, hvor bønder udefra kunne sælge. De andre dage solgte byens egne handlende deres varer fra boder eller vogne.

På torvet kom bønder og handlende fra oplandet og falbød deres varer. På Gammeltorv mødte man især konerne fra Valby, der solgte mælk, æg, flæsk, fjerkræ og kaniner. På torvet stod også byens vægt.

Trafikalt var torvet også centrum i byen, for herfra udgik de to udfaldsveje, Vestergade og Nørregade.

Efter branden i 1728 besluttede man at friholde torvet for bebyggelse, så det kunne udgøre et ”brandbælte”, hvis byen igen skulle blive ramt af ildebrand.

Caritasbrønden blev opsat i 1608 under Christian den 4. og er Danmarks ældste, bevarede renæssancebrønd og Europas næstældste – kun overgået i alder af et tilsvarende i Bruxelles.

Fontænen skulle pryde den brønd, som forsynede borgerne med drikkevand. Vandet var transporteret ind til byen fra Emdrup Sø og Utterslev Mose gennem render og ledninger, der var lavet af udborede træstammer.

Under brønden er der et stort kammer, hvor vandet blev opsamlet. Brønden er muligvis udført af en billedskærer, Statius Otto, fra Lüneburg.

”Caritas” betyder moderkærlighed eller næstekærlighed. Figurerne forestiller en mor og hendes børn. Vandet stråler ud af kvindens bryster og drengen tisser.

På kongelige festdage springer brønden med guldæbler, der danser på de opadgående vandstråler fra fontænen. Æblerne er kobberkugler belagt med 24 karat guld.  Man kan se æblerne springe på Dronning Margrethes og Kronprins Frederiks fødselsdage samt Grundlovsdag.

På hjørnet af Frederiksberggade blev der i 1899 opført en forretningsejendom tegnet af arkitekten Johan Schrøder (1836-1914) (billedet herover). Bygningen danner en spids vinkel, p.gr.a. torvets irregulære form, der er langt ældre end Frederiksberggade.