Vejen er opkaldt efter Ludvig Ernst Reeberg (1847-1912) og Alfred Theodor Reeberg (1850-1904), som ejede jorden i området.
Ludvig Ernst Reeberg boede fra 1887 på gården Ludvigsminde i Allégade og stiftede sammen med sin bror et legat til fordel for fallerede godsejere.
Brødrene Reebergs Vej hed i begyndelsen Reebergs Allé, men på grund af risikoen for forveksling med Rebæk Allé i Hvidovre Kommune, ændrede man navnet.
Vejen er anlagt i 1940’erne som en sidevej til Joakim Larsens Vej, og krydset mellem dem danner en lille plads.

