I midten af 1800-tallet blev gaderne i København stadig oplyst med tranlygter, men da byen fik sit første gasværk i 1857, kunne de erstattes af gaslamper. Gassen blev produceret på et gasværk, der lå ved Kalveboderne på Vesterbro.
Værket blev opført af et engelsk selskab, Cochrane & Co., der også installerede gaslygterne.
Gasværket blev anlagt på et opfyldt areal ved kysten, ved den såkaldte “Svendsens Pynt”. Opfyldningen var blandt andet sket med murrester, der var blevet opsamlet efter Københavns brande i 1700-tallet.
Beliggenheden ud til vandet gav mulighed for at forsyne værket med kul fra skibe. I 1870’erne blev værkets havn yderligere udvidet og da Københavns Godsbanegård blev lagt på arealer langs vandet, måtte havnen flyttes.
Der blev anlagt en gasværksbane henover sporene, så kullene stadig kunne forsynes med kul. Denne bane lå omtrent, hvor >Dybbølsbro ligger i dag.
Vejforbindelsen fra Vesterbro Torv til værket kaldtes for Gasveien, men kom senere officielt til at hedde Gasværksvej.
Vestre Gasværk blev nedlagt i slutningen af 1920’erne. Det var blevet forældet og forsyningen af gas – der nu blev brugt i husholdningerne frem for i gadelamper – blev varetaget af de nyere værker Østre Gasværk og Valby Gasværk.
På arealet, hvor gasværket lå, opførtes i stedet den del af Kødbyen, som kaldes Den Hvide Kødby.