Spring til indhold

Englandsvej (Tårnby)

[Denne side ajourføres senere]

Vejen er en fortsættelse af Englandsvej i Sundbyvester.

Ved krydset med Tårnbyvej ligger Tårnby vandtårn. Det er 39 meter højt og tegnet af Tårnby Kommunes bygningsinspektør, arkitekt Carl Henrik Brix (1896-1961).

Tårnet blev taget i brug i 1929, og var en del af en aftale med Københavns Kommune om levering af vand.

I forbindelse med udbygningen af Københavns Lufthavn i 1950’erne, omlagde man en række veje og forberedte en forbindelsesvej fra Englandsvej til lufthavnen.

Dermed blev det nødvendigt at anlægge en rundkørsel, som blev lagt rundt om vandtårnet. Rundkørslen blev taget i brug i 1956.