Mange veje i denne del af Vigerslev har navnet efter havens planter og træer.
Urtehaven hed oprindeligt Strandlyst Allé, men skiftede navn i 1923.
På Urtehaven, tæt på Vigerslevvej, ligger en lille rækkehusbebyggelse (herover), opført i 1940’erne. Den er tegnet af arkitekten Troels Smith. Husene blev opført af materialer fra huse der blev revet ned i forbindelse med sanering i kvarteret ved Adelgade og Borgergade i København.