Vestergade er én af de ældste gader i København og nævnes så tidligt som 1448.
En del af den kaldtes i middelalderen for Smedegade, fordi flere smede havde deres huse her.
Gaden lå lige indenfor Vesterport, og var indfaldsvejen ind i byen, når man kom fra vest. Selv efter at porten blev flyttet omkring 1668, var Vestergade fortsat den vigtigste vej fra porten og ind til Gammeltorv.
I den vestlige del var en del grunde ejet af kirker, både i København og i oplandet.
Værtshuse og gæstgiverier
I Vestergade lå et stort udvalg af beværtninger og gæstgivergårde. Når bønderne, der kom fra oplandet, var færdige med deres ærinder i København, besøgte de ofte disse steder. Så kunne det ske, at de blev lokket af de såkaldte “bondefangere”, der prøvede at narre penge og ejendele fra dem.
Vestergades beværtninger havde fantasifulde navne, som “Tre Hjorter”, “Kronen”, “Prindsen”, “Rosen”, “Skibet” og “Vinkanden”.
“Rosen” lå Vestergade 4 tæt på Gammeltorv. Gæstgiveriet kan føre sin historie tilbage til 1500-tallet
“Tre Hjorter” (herover) i Vestergade 12, var for de lidt mere velstillede bønder. Her havde postdiligencerne endestation, når de ankom til København fra provinsen.
I Vestergade 21 er stadig bevaret et skilt fra ét af de mange værtshuse. Bygningen er som mange andre i gaden opført i 1790’erne. Selve navnet – “Musen og elefanten”, er også bevaret som navn for nutidens café på stedet.
Gardergården i Vestergade 18 (herunder) var oprindeligt en slags kaserne for hestgarden.
I 1800-tallet blev det et sted, hvor andre kunne indlogere sig, og det gjorde den unge Hans Christian Andersen, da han kom til København første gang i 1819. En mindeplade fortæller, at her tilbragte han som 14-årig sin første nat i København.
På Vestergade 14-16 ligger ejendommen (herover), der kaldtes “Skibet” efter det tidligere værtshus her. Skibet tilhørte i middelalderen Herstedvester Kirke, som altså drev værtshus i København.
Den nuværende bygning er opført efter branden i 1795. i porten til nr. 14 sidder relieffer, der gengiver ejerne gennem mange hundrede år.
Gadens øvrige huse
Vestergades huse er alle opført efter 1795, hvor den store bybrand raserede kvarteret. Beliggenheden i midten af København har naturligt præget Vestergade som forretningsgade.
På nordsiden ligger en række fine eksempler på datidens klassicistiske bygninger. Husrækken fra nr. 12 til nr. 26 er alle fredede.
Tæt på Gammeltorv i Vestergade 5, lå tobaksfabrikant L. C. Augustinus‘ ejendom (herover).
Firmaet var grundlagt i Frederiksborggade i 1750. Tobaksproduktionen fandt i 1900-tallet sted i Gullandsgade på Amager.
Vestergade 9 skiller sig ud som en mere moderne bygning end de fleste andre i gaden.
Arkitekten var Anton Rosen og huset er en del af komplekset omkring Metropolbygningen i Frederiksberggade.
Vestergade 11 (herover) er en gammel købmandsgård, hvad relieffet på facaden vidner om. En sandstenstavle mindes købmanden, Michael Winckel.
I 1900-tallet har huset tilhørt tobaksfirmaet Emilius Nobel. Tobaksfabrikationen foregik dog på Søndre Fasanvej på Frederiksberg.
Nabohuset på hjørnet af Kattesundet har også haft tilknytning til tobak. Ejendommen (herunder) er opført omkring 1907 til tobaksfabrikanten Brdr. Braun. Arkitekten var Carl Thonning (1855-1926).
Også forretningsejendommen på Vestergade 23-25 er af nyere dato. Den er opført omkring 1913 af arkitekten Vilhelm Fischer (1868-1914).
Omkring 1900 opførtes en moderne forretningsejendom i Vestergade 10 (herunder). Arkitekten var Carl Thonning (1855-1926).
Huset fik navnet “Centrum”, fordi man tidligere troede, at forløberen for København, byen Havn, havde sin oprindelse ved en slags gadekær her, og dermed var datidens bys centrum. En tavle over indgangen, forklarer teorien på vers.
Gennem bygningen er en passage med udgang til Studiestræde.
Gaden sidste ejendom på den nordlige side er Politikens Hus, der er omtalt i artiklen om Vester Voldgade.
Før den blev opført, lå her et ældre hus, hvor digteren Adam Oehlenschläger boede mens han skrev flere af sine kendte værker. En mindeplade på huset fortæller om ham.
