Spring til indhold

Axel Heides Gade

Axel Heide (1861-1915) var direktør for Privatbanken og involveret i firmaet A/S Christianshavns Oplagspladser, der stod for nogle af de første byggerier på Islands Brygge.

Han nævnes som den, der foreslog navnet Islands Brygge og allerede i 1918 blev gaden opkaldt efter ham.

Axel Heide. Foto af J. Petersen og søn, 1899. Det Kgl. Bibliotek.
Axel Heide. Foto af J. Petersen og søn, 1899. Det Kgl. Bibliotek.

Axel Heides Gade var i mange år en del af Islands Brygges industrikvarter.

Her lå først og fremmest Dansk Soyakagefabriks bygninger. Fabrikken var grundlagt i 1909, altså omtrent samtidig med at Islands Brygge blev anlagt.

Initiativet kom fra Østasiatisk Kompagni, som her forarbejdede sojabønner, hørfrø o.lign., der med ØK’s skibe blev sejlet fra bl.a. Manchuriet til København.

Man udvidede produktionen og fremstillede også maling, vaskemidler og medicin.

Virksomheden havde på et tidspunkt over 1200 ansatte.

Dansk Sojakagefabrik. Tegning af Franz Sedivy, 1925 (Det Kgl. Bibliotek).

I begyndelsen pressede man olien ud af bønner og frø med maskinkraft.

Det foregik i Pressesiloen (herunder), der er én af de få bygninger fra fabrikken, der er bevaret i dag.

Indvendigt bestod bygningen af en masse tanke, hvor sojabønnerne blev presset i store valser, så de kunne videreforarbejdes. Siloerne kunne rumme 6.000 tons, som, svarede til en skibsladning

Efterhånden gik man over til at bruge benzin til en såkaldt ekstraktionsproces. Anlægget eksploderede i 1980, og fabrikken lukkede i 1991.

En anden bevaret bygning er Wennebergsiloen, der også ligger ved havnekajen (herover).

Siloens navn stammer fra det firma der konstruerede den i 1960’erne. Her blev de råvarer, som kom med skib til sojakagefabrikken oplagret, og i siloen var et anlæg, som sugede sojabønnerne op fra skibene. Dermed blev en del medarbejder ved havnen overflødige.

Bygningen er omdannet til boligformål ved arkitekten Tage Lyneborg.

På den modsatte side af gaden havde sojakagefabrikken en dampmølle, som formalede bønnerne til mel.

Som en del af Sojakagefabrikken lå sæbefabrikken Noma, der var grundlagt her i 1913.

På Islands Brygge 67 ligger endnu én af sojakagefabrikkens bygninger (herover). Den er nu ombygget af PLH Arkitekter til kontorformål og bruges af Sundhedsstyrelsen.

Axel Heidesgade 1-3 (3) RES

Fabrikken havde sit eget elværk (herover, bygningen i midten), der i 1930’erne var Danmarks næststørste. Det producerede omtrent ligeså meget strøm, som der blev brugt i Aalborg.

Bygningen er bevaret og har nogle markante, høje vinduer. I dag rummer bygningen Lægemiddelstyrelsen.

Zeppelinhallen har været brugt af sojakagefabrikken som maskinværksted (se nærmere i artiklen om Sturlasgade).

De to store silobygninger (herover), der ligger ud mod havnen blev opført i 1963 til oplagring af frø og sojabønner og kaldtes derfor for Frøsiloen.

Omkring 2000 begyndte ombygningen til boligformål ved arkitektfirmaet Jensen + Jørgensen + Wohlfeldt.

Bygningen har fået navnet Gemini Residence, fordi de to sammenbyggede siloer minder om stjernebilledet tvillingerne – som på latin hedder Gemini.

Axel Heides Gade er næsten som en boulevard, med et grønt areal i midten.

Gaden er den gennemgående vej i Havnestaden, som er navnet på boligkvarteret mellem Havneparken ved Islands Brygge og Amager Fælled.

Kvarteret blev bebygget i årene 1996-2006 ud fra en masterplan, som PLH Arkitekter udformede.

Ud mod Islands Brygge ligger Bryggens Have (herover), der er tegnet i 2006 af arkitekten Kim Utzon.

Mellem Artillerivej og J. C. Christensens Gade ligger karréen Axel Heides Gård, der er tegnet af arkitekt Søren D. Schmidt omkring 2002.

Langs Poul Hartlings Gade ligger Bassinhusene, som arkitektfirmaet Arkitema står bag.