Sølystvej

Villagrundene ved vejen er udstykket fra ejendommen SølystEmiliekildevej i begyndelsen af 1900-tallet.

Vejen fik sit navn i 1925.

En del af villerne på vejen er opført på den tidligere Christiansholms Batteri (se nærmere i artiklen om Hvidørevej).

Flere er tegnet af arkitekten Mogens Lassen (1901-1987).

Det gælder f.eks. Sølystvej 5, 7 og 11, der er opført i 1930’erne i datidens typiske, funktionalistiske stil. De er alle bygningsfredet.

Villaerne på Sølystvej set fra havesiden. Foto: Per Munkgaard Thorsen (Arkitekturbilleder.dk).
Villaerne på Sølystvej set fra havesiden. Foto: Per Munkgaard Thorsen (Arkitekturbilleder.dk).

Mogens Lassen var i sine byggerier inspireret af den franske arkitekt Le Courbousier.

Husene ligger på fæstningsterrænets skråninger, så de mod haven er i flere etager.

Sølystvej 5 tegnede Mogens Lassen som sit eget hus i 1936. Han boede her til sin død i 1987.