En række veje i denne del af Nordvestkvarteret er opkaldt efter fugle.
Vibevej blev anlagt omkring 1900, men havde i de første år ikke forbindelse ud til Frederikssundsvej.
Området har tidligere været præget af virksomheder, værksteder m.m., men i dag er mange enten fosvundet eller omdannet til andre formål.
På hjørnet af Ørnevej ligger en erhvervsbygning, der er opført i 1939.
På det modsatte hjørne ligger Vibegården, som er opført i 1999 af De Samvirkende Menighedsplejer, som botibud for handicappede.
På Vibevej ligger Imam Ali Moskeen, der er tegnet af arkitekten Bijan Eskandani. Den åbnede omkring 2015.
Moskeen er shiamuslimsk og har to 32 meter høje minareter, der er udsmykket med koranvers.
Foruden sale til bøn er der i bygningen også mødelokaler og en ungdomsklub.
I den vestlige del af Vibevej ligger bebyggelsen Vibevænget (se nærmere i artiklen om Rørsangervej).




