Rådhuspladsen har sit navn efter Københavns Rådhus.
Da det i 1870’erne blev besluttet at flytte byens rådhus fra Københavns Domhus på Nytorv til en ny placering udenfor bymidten, planlagde man samtidig at anlægge en stor plads, hvor det nye Københavns Rådhus skulle ligge.
I kanten af Vester Voldgade lå halmtorvet, men i forbindelse med den store nordiske udstilling, der blev afholdt på arealet i 1888, flyttede man salget af halm til det nyanlagte Halmtorvet længere ude på Vesterbro.
Den del af det tidligere Halmtorv, der lå mellem Lavendelstræde og Farvergade, fik i 2014 navnet Regnbuepladsen.
Den nye plads kom til at ligge, hvor indfaldsvejen til København gennem Vesterport havde gået, indtil porten blev nedlagt i 1857.
Siden da var voldanlægget blevet fjernet, og Vesterbrogade var udviklet til en ny boulevard.
Samtidig planlagde man en bred promenadevej vest om den indre by. Den fik navnet Vester Boulevard, men kom langt senere til at hedde H. C. Andersens Boulevard.
Krydset mellem de to pragtgader var et naturligt sted at anlægge en plads, der var en europæisk storby værdig.
Rådhuspladsen blev snart et nyt centrum i byen. Mange sporvognslinjer mødtes på pladsen og den kunne desuden bruges, når større forsamlinger skulle mødes til fester eller demonstrationer.
Pladsen nærmest rådhuset blev udformet som en muslingeskal, der skråner en smule ned mod indgangen. Muslingeskallen blev dog fjernet i 1947, fordi den var ødelagt af bunkeranlæg under Besættelsestiden, men er siden delvist genskabt.
Dermed blev pladsen et folkeligt modstykke til Kongens Nytorv, der gennem århundreder havde været Københavns fornemme plads.
På pladsen blev der i 1902 opført en såkaldt trafikmestervagt. Det var en træbygning (til venstre for midten herover), som blev tegnet af arkitekten Thorvald Jørgensen. Bygningen fik i folkemundet tilnavnet “stavkirken” og blev revet ned i 1948.
Under Rådhuspladsen blev der i 1931 anlagt en fodgængertunnel og i 1943 et underjordisk garderobe- og toiletanlæg. Det skete efter, at de mange sporvognslinjer, der krydsede pladsen, blev omlagt. Tunnelen gjorde det muligt at færdes på pladsen, uden at man skulle passere sporvognsskinnerne.
På Rådhuspladsen har der siden 1914 været opstillet et juletræ hvert år i december.
Bygningerne på Rådhuspladsen
På Rådhuspladsens nordside lå der i anden del af 1800-tallet en række mindre ejendomme, hvor der bl.a. var hoteller og restauranter. Deres kunder var de rejsende, der kom til København vestfra.
Mod 1800-talles slutning blev bebyggelsen her gradvist erstattet af større og mere storstadsagtige ejendomme, der kom til at rumme hoteller, avisredaktioner, teatre o.lign.
Rådhuspladsen 37 blev opført i 1896 og her flyttede Dagbladet Politiken ind i 1912. Bygningen blev tegnet af arkitekten Philip Smidth (1855-1938), der ti år senere også opførte naboejendommen i nr. 35, som Politiken også overtog.
Politiken introducerede i 1928 er nyt medie, nemlig en lysavis, der løbende kunne vise nyheder fra husets tag.
Bygningen på hjørnet af Frederiksberggade (herover) blev opført for Hotel Bristol i årene 1901-02.
Det majestætiske hus er tegnet af arkitekterne Vilhelm Fischer (1868-1914) og Emil Jørgensen (1858-1942), som vandt en præmie i en konkurrence, fordi bygningen var med til at tilføre Rådhuspladsen et særligt præg.
Bristol fungerede kun som hotel til 1917, hvor det blev ramt af en brand og derefter gik konkurs. Forsikringsselskabet Absalon overtog ejendommen, som derefter blev kaldt Absalons Gård.
På det modsatte hjørne åbnede et andet hotel, Hotel Metropol, som heller ikke fik nogen lang levetid. I hjørneejendommen indrettede dagbladet Berlingske Tidende derefter “BT-Centralen”, som tilbød et væld af servicefunktioner, som bank, rejsebureau, telegrafstation.
I vinduerne i BT-centralen blev de seneste nyheder slået op, hvad der vakte stor interesse under 1. Verdenskrig, hvor nyhederne strømmede ind fra Europa.
Den mest markante bygning på Rådhuspladsen er Palads Hotellet (i dag: Palace Hotel). Det blev opført omkring 1910 efter tegninger af arkitekten Anton Rosen (1859-1928) i en tidstypisk art nouveau-stil.
Rosen forsynede bygningen med et tårn, der næsten er ligeså højt som rådhustårnet – men højere end Hotel Bristols ved siden af.
Tårnet blev udsmykket med relieffer, der viser hhv. morgen, dag, aften og nat. De er udført af billedhuggeren Johannes Kragh (1870-1946).
Hotellet var meget luksuriøst og i centrum af bygningen var en overdækket vinterhave. Fra starten var der indrettet en koncertsal, som senere blev til biografen Grand Teateret i Mikkel Bryggers Gade.
Paladshotellet er fredet.
På hjørnet af Vesterbrogade lå en bygning, der blev opført til den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i 1872. Bygherren var Industriforeningen, som bagefter brugte bygningen til bl.a. sin administration.
I 1930’erne blev en del af bygningen erstattet af en ny, hvor bl.a. Palladium-biografen lå. Resten af bygningen blev revet ned i 1977 og den nuværende opført. Den blev tegnet af arkitekten Erik Møller, og fik navnet Industriens Hus.
I 2010 blev den store kontorbygning gennemgribende renoveret ved arkitekten Lars Bendrup.
På det nordlige hjørne af Vesterbrogade blev der omkring 1873 opført en kæmpemæssig ejendom for Central Hotellet.
Bygningen blev tegnet af arkitekten Vilhelm Klein (1835-1913) og rummede også den populære Café Paraplyen. Tidligere havde restauranten haft det internationalt klingende navn Café de l´Europe. På Paraplyen mødtes kunstnere, politikere, professorer og forretningsmænd.
I midten af 1930’erne blev hotellet revet ned og på grunden opførte firmaet C. F. Richs og Sønner en kontorbygning, der i folkemunde fik navnet Richshuset.
Huset blev tegnet af arkitekten Alf Cock-Clausen (1886-1983). I Richshuset lå Restaurant Skandia, der var et af jazzmusikkens hjemsteder i København.
Det markante hjørnetårn er en slags vejrstation, for dels sidder der et kæmpemæssigt termometer i neon på tårnet, dels er der på toppen to figurer, Solskinspigen og Regnvejrspigen, der kommer frem fra tårnet, alt efter hvad vejrudsigten lover. Figurerne er udført af udført af Einar Utzon-Frank (1888-1955)
Ved siden af Richshuset lå fra 1872 en på hjørnet af Jernbanegade en forretningsejendom (herunder), der bl.a. rummede Otto Pipers møbel- og boligudstyrsforretning. Bygningen var også opført af Vilhelm Klein.
På grunden blev der i 1960 i stedet opført en kontorbygning (herunder) for forsikringsselskabet Nye Danske. Den var tegnet af arkitekterne Ejnar Graae og Henrik Helger.
Bygningen fungerer i dag som hotel.
På hjørnet af Jernbanegade lå Dagmarteatret, der var opført af byggematadoren Hans Hansen, med tilnavnet ”Hellig-Hansen” i 1883 (tegningen herunder).
Arkitekten var Ove Petersen (1830-1892), som også havde været med til opførelsen af Det Kongelige Teater.
Dagmarteatret var et forlystelsescentrum med både teater, restaurant og hotel i samme hus. Dagmarcaféen blev mødested for skuespillere, kunstnere og journalister. I kælderen opstod varitéen National, der senere fortsatte i Scala-komplekset ved Vesterbrogade.
Dagmarteateret blev solgt til nedrivning i 1937, og i stedet opførtes den nuværende bygning (herunder), der fik navnet Dagmarhus. Den blev tegnet af arkitekterne Christian Kampmann og Hans Dahlerup Bertelsen.
Under Besættelsestiden 1940-1945 var Dagmarhus beslaglagt af tyskerne, der havde en del af sit danske hovedkvarter her.
Dagmarhus er i dag bl.a. hotel, men rummer stadig en biograf.
Lige overfor Rådhuset opførtes i 1892 opført den store ejendom Helmerhus (herover). Det blev tegnet af blev tegnet af arkitekterne Henrik Hagemann og Knud Arne Petersen.
I mange år var den hovedsæde for forsikringsselskabet Utrecht, og kaldte derfor for Utrechtbygningen.
Skulpturer og monumenter
Midt på Rådhuspladsen blev der i 1904 opsat det såkaldte Dragespringvand. Dets kumme er tegnet af Thorvald Bindesbøll (1846-1908), mens den centrale figur, som forestiller en tyr, der kæmper mod en drage, er udført af Joakim Skovgaard (1856-1933).
Springvandet skulle oprindeligt have stået på Amagertorv, men her foretrak man i stedet Edvard Petersens og VIlhelm Bissens storkespringvand.
Springvandet på Rådhuspladsen blev betalt af overskuddet ved en stor kunstudstilling på Rådhuset.
I 1904 stod den første udgave af springvandet færdigt. Det bestod foreløbigt af en kumme med tre vandspyende drager på kanten. Først i 1921 kom midterfiguren med tyren til som en gave fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Bassinet, som springvandskunsten stod i, blev nu også forsynet med seks frugtkurve, som var en del af kunstnernes oprindelige idé til vandkunsten.
De oprindelige tre drager på kanten af kummen viste sig nu at være for store, så de blev erstattet af tre mindre drageunger. De store drager blev i 1999 i stedet opsat på balustraden foran rådhuset.
Da H. C. Andersens Boulevard skulle udvides i 1950’erne var springvandet i vejen, og blev rykket længere ind på pladsen. Kummen var der ikke plads til, så den blev flyttet til Brønshøj Torv. Her stod den indtil den i 2001 blev taget ned igen, for at indgå i nyopsætningen af dragespringvandet på Rådhuspladsen.
I forbindelse med anlægget af metrostationen Rådhuspladsen blev området omlagt og der blev mulighed for at flytte springvandet ind midt på pladsen. Det nye springvand, som afspejler den oprindelige idé, blev indviet i 2023.
Ud for Palads-hotellet står en søjle med to figurer, der forestiller lurblæsere. De er udført af Siegfred Wagner (1869-1930), mens Anton Rosen (1859-1928) har tegnet søjlen de står på. Rosen tegnede også det nærliggende Palads Hotel.
Figurerne blev opstillet i anledning af Carlsbergs brygger J. C. Jacobsens 100 års fødselsdag.
Oprindeligt var det planen, at de to lurblæsere skulle opstillet på Rådhuspladsen ved starten af Vesterbrogade, som en slags portal til byen.
Folkeviddet siger, at lurerne gjalder den dag, hvor en jomfru (over 18 år) går over Rådhuspladsen!
På Rådhuspladsen står den såkaldte 0-kilometersten, der er udgangspunktet for opmåling af vejafstande herfra og vestpå.