Ivar Bentsen blev født i 1876 som søn af tømrermesteren Andreas Bentsen (1839-1914).
Familien boede i Vallekilde på Vestsjælland, hvor de fik nær kontakt med Vallekilde Højskole.
På skolen opførte Andreas Bentsen flere bygninger, bl.a. øvelseshuset, som var tegnet af arkitekten Martin Nyrop (1849-1921) og den særlige håndværkerskole, som Andreas Bentsen oprettede og drev.
Ivar stod på en måde i lære hos sin far, og de arbejdede da også sammen om flere byggerier, f.eks. Søndre Skole i Holbæk (1903) og kirken i Ubberup, som han forsynede med våbenhus og tårn i 1906.
Men han gik også på teknisk skole og uddannede sig som tømrersvend, hvorefter han blev optaget på Kunstakademiet i København.
Arkitekturskolen gennemførte han dog ikke, men flyttede tilbage til Vallekilde, hvor han efterfulgte sin far som leder af håndværkerskolen.
Ivar Bentsen sluttede sig til andre arkitekter, som oprettede Den Fri Architektforening, der var en uafhængig organisation i opposition til den traditionelle arkitektforening i Danmark.
Én af stifterne var P. V. Jensen Klint, som var Bentsens lærer på akademiet. Sammen udarbejdede de flere projekter, som dog ikke blev gennemført.
Blandt Bentsens første selvstændige byggerier var en bygning for en privat realskole på Lyngby Hovedgade (1902-1905), Søndre Skole i Holbæk (1903) og i 1907 forpagterboligen til herregården Torbenfeldt (nedrevet 1976).
I 1903 opførte Bentsen en villa til sig selv på Kaas Allé 3 i Hellerup. Måske regnede han med, at han skulle have sit virke nord for København. Men i disse år fik han opgaver i fortrinsvis opgaver på hjemegnen ved Holbæk, f.eks. med ombygninger af kirker, men også nybygninger af mejerier og stuehuse til gårde.
Derfor flyttede han omkring 1911 til Holbæk, hvor han tegnede et hus til sig selv og sin hustru, Dagny Jensen, på Møllevangen 1.
En større udstykning i Holbæk gav Bentsen opgaver med villabyggeri bl.a. i området ved vejene Bakkekammen og Møllevangen. Her opførtes både større villaer, som f.eks. Bakkekammen 23 og 40 og de mere spartanske boliger for underofficerer ved Holbæk Kaserne.
På nabovejen Nørreled fik Bentsen i 1913 opført tre små arbejderboliger. De var små og uden særlig udsmykning, og egentligt, hvad man vil kalde “murermesterhuse”, men med deres fine proportioner og halvvalmede tag et udtryk for den danske, klassiske stil, som senere kom til udtryk i bevægelsen “Bedre Byggeskik”.
Kvarteret omkring Bakkekammen har træk, der tyder på inspiration fra de engelske havebyer, der skød op omkring 1900. Det ses f.eks. i vejens slyngede forløb.
I 1915 oprettede Ivar Bentsen sin egen håndværkerskole i Holbæk, hvor han fortsatte arbejdet fra Vallekilde.
Tiden i Holbæk førte en række institutionsbyggerier med sig. Det gælder f.eks. alderdomshjemmet for den tidligere Tveje-Merløse Kommune og Vestre Skole i Holbæk.
I 1913 tegnede Bentsen flere bygninger for Nordvestsjællands Elektricitetsværk i Svinninge. Foruden selve værket, blev der bygget boliger til funktionærer og direktør.
Mens boligerne har et typisk dansk præg, bærer maskinhallen til værket præg af udenlandsk inspiration, f.eks. fra tyske industribygninger.
Foreningen Bedre Byggeskik, der blev dannet i 1915, var stiftet af nogle af arkitekterne i Ivar Bentsens kreds. Bentsen sad selv med i bestyrelsen. Foreningens formål var at fremme en dansk byggeskik, hvor husene var smukke og velproportionerede, udført med håndværksmæssig kvalitet – og til at betale.
Villaerne i Holbæk kan ses som tidlige eksempler på “Bedre Byggeskik”, der blev en betegnelse for en stilart i sig selv.
Byggestilen slog an mange steder, og satte også sit præg på villabyggeriet i Københavns forstadskvarterer. I 1921 deltog Ivar Bentsen sammen med en række andre arkitekter i forsøgsbyggeriet Studiebyen i Gentofte. Her opførte han to dobbelthuse på Sømarksvej 27-29 og 28-30.
Samtidig med de mange opgaver på holbækegnen, havde Ivar Bentsen kontakt til sine kolleger i arkitektverdenen. Det gjaldt P. V. Jensen Klint som han havde et fælles projekt om et mindesmærke for digteren N. F. S. Grundtvig. Det blev ikke realiseret, men idéen levede dog videre i Klints monumentale Grundtvigs Kirke.
Også Povl Baumann (1878-1963) var en nær samarbejdspartner. Med ham tegnede han i 1915 et projekt til en ny bygning til Teknologisk Institut i København.
Den blev dog ikke opført, men det gjorde til gengæld den etageboligbebyggelse, som de to kolleger tegnede til Arbejderforeningen af 1865 på Vestergårdsvej i det opvoksende kvarter på Bispebjerg i København. Boligerne var små, men billige, så de gav arbejderfamilierne mulighed for at bo i lidt friere omgivelser, en de tæt bebyggede brokvarterer.
Med byggeriet på Vestergårdsvej trådte Bentsen ind som én af de arkitekter, der fornyede det almene boligbyggeri i årene efter 1. Verdenskrig. Lejlighedskomplekser blev endnu i nogle år opført som lukkede karréer, men som bebyggelsen på Vestergårdsvej viste, kom de åbne og grønne omgivelser til at spille en større rolle.
Vestergårdsvej var et tegn på det skifte i Ivar Bentsens byggestil, der indtrådte i årene omkring 1. Verdenskrig. Den udenlandske inspiration og den tidlige funktionalisme begyndte hos ham at overtrumfe de bygningsværker, hvor det nationale islæt og den klassiske hustype var gældende.
I de følgende år lavede Bentsen flere forslag til meget store bygninger i København, som var kendetegnet dels ved deres skala, dels ved brugen af lange rækker af ensartede vinduer – og fraværet af pynt og dekorationer.
I 1919 foreslog Ivar Bentsen et kæmpemæssigt opera- og koncerthus på området, hvor Københavns Hovedbanegård havde ligget. Byggeriet skulle være en række firkantede bygninger med en helt ensartet placering af vinduerne efter et stringent mønster. Nyklassicisme havde for en afløst Bedre Byggeskik.
Projektet vakte en del debat, og blev da heller ikke opført. Men da arkitekten Carl Pedersens lidt senere indsendte forslag til konkurrencen om tegninger til en bebyggelse ved bl.a. Kampmannsgade og Nyropsgade, bad han Bentsen om at medvirke.
De overdimensionerede og monotone bygninger var måske et fantasiprojekt, der skulle bruges til at prøve grænserne for, hvor langt man kunne gå for at introducere den nyklassicistiske arkitektur herhjemme.
Samarbejdet med Carl Pedersen (1874-1923), der var professor ved Kunstakademiet, fortsatte. Og da Petersen døde, overtog Bentsen hans professorat på akademiet. Muligvis bistod Bentesen også med at færdiggøre byggeriet af Classens Have på Østerbro, der ligesom karréen ved Vestergårdsvej omkransede et åbent parkanlæg.
Ivar Bentsen havde nu forladt Holbæk til fordel for hovedstaden, og indgik efter skilsmisse et nyt ægteskab med P. V. Jensen Klints datter, billedhuggeren Helle Klint.
I 1920 bad direktøren for Københavns Almindelige Boligselskab, F. C. Boldsen, Ivar Bentsen og hans kollega Thorkild Henningsen (1884-1931) om at tegne en rækkehusbebyggelse ved Bellahøj vest for København (herover).
Boldsen havde besøgt engelske havebyer, og ønskede at skabe et arbejderkvarter i stil med Kartoffelrækkerne på Østervold og Brumleby på Østerbro.
Bakkehusene, som bebyggelsen blev døbt, kom til at som et mønstereksempel for senere byggerier, som det dog mest var Thorkild Henningsen, der gennemførte.
Rækkehuse var nyt i Danmark på dette tidspunkt, men Bentsen havde gjort sine erfaringer i mindre målestok med typen i Holbæk.
I Bakkehusene fik han og Henningsen lov at udfolde idéerne om enkle og billige boliger, der hang sammen i lange rækker, i stor skala. De har utvivlsomt hentet inspiration i England og Tyskland, men også i de meget ældre længer i Nyboder.
Senere byggede de i 1921 Hillerødhus (herover) ved Hulgårdsvej, som til dels videreførte Bakkehusenes ideer om det individuelle hus til en arbejderfamilie, men her lå længen langs en større vej og havde ingen forhave.
Samme år fik de opført en meget mindre rækkehusbebyggelse Jægervangen i Jægersborg.
Dermed forlod Ivar Bentsen rækkehuset, og koncentrerede sig i resten af sin tid som arkitekt næsten udelukkende om etagebyggerier og villaer.
De sociale boligselskaber havde brug for arkitekter til at tegne de mange byggerier, som skød op i kølvandet op bolignøden efter 1. Verdenskrig. Det gjaldt ikke alene om at bygge, men også at stræbe efter gode og funktionelle boliger.
Det første etagebyggeri, som Ivar Bentsen stod for, var Kastelshaven på Kastelsvej på Østervold i København. Bygherren var også Københavns Almindelige Boligselskab, men i modsætning til Bakkehusene, var der ikke meget plads på grunden.
Bentsen tegnede derfor en todelt boligblok, der lå i en spids vinkel, med en stor gårdsplads imellem. Den ene del lå ud mod Garnisons Kirkegård. Kastelshaven rummer i alt 60 lejligheder. Ivar Bentsen flyttede selv ind i en lejlighed i Kastelshaven.
Noget større målestok har Hvidkildegård, ved Hillerødgade, som Ivar Bentsen tegnede for KAB i 1931. Her går de diskrete dekorationer, men fremtrukne mursten omkring trappeopgangene igen fra Kastelshaven.
Ved Roskildevej overfor Damhussøen opførte et privat selskab i 1933 boligbebyggelsen Damhjørnet i tre etager med omkring 80 lejligheder. Alle over stueplan havde altan, og mulighed for et kik til Damhussøen.
Året efter begyndte byggeriet af en helt anderledes form for etageejendomme ved Strandvejen i Hellerup. På grunden, hvor det tidligere landsted Blidah, havde ligget, opførte Foreningen Socialt Boligbyggeri en større bebyggelse med fritliggende blokke i et parklandskab.
Mange arkitekter medvirkede og Ivar Bentsen deltog sammen med f.eks. Edvard Heiberg og Karl Larsen fra firmaet Kooperative Arkitekter, som var stiftet i 1934. Heiberg havde et par år tidligere fået opført etageboligerne i Ryparken, der var nogle af de allerførste i landet, hvor boligblokkene ikke er bygget sammen i karréer.
I Blidah Park tegnede Bentsen blok 15 og 19 alene og blokkene 1-6 sammen med Jørgen U. Bjerg og Acton Bjørn.
1930’erne blev gennembrudsårtiet for stokbebyggelserne, som mange steder kom til at erstatte de lukkede karréer. Nu voksede interessen for at integrere boligerne i grønne omgivelser, og ikke bare forsyne dem med en forhave eller græsplæne.
De store grønninger, som Bentsen havde indført i bebyggelsen ved Vestergårdsvej, var væsentligt for Kooperative Arkitekters projekter. I deres navn udformede Ivar Bentsen i 1935 en bebyggelsesplan for Cottageparken ved Klampenborg. Forslaget blev ikke realiseret, men fortæller om tidens ambition om boliger i det grønne.
Andre steder slog tendensen dog ikke igennem endnu. Omkring 1935 tegnede Ivar Bentsen en boligkarré omkring Klokkerhøjen ved Tomsgårdsvej, efter det klassiske mønster, hvad der måske skyldtes behovet for at udnytte grunden maksimalt på den begrænsede plads der var op mod Bispebjerg Kirkegård.
Nogle af de sidste etagebygger, Ivar Bentsen medvirkede ved opførelsen af, var Emdrup Vænge (1937) og Enighedslund i Aalborg (1938). Begge blev opført i samarbejde med Kooperative Arkitekter, og i Emdrup deltog også den unge arkitekt Dan Fink (1908-1998), som Bentsen havde fået ansat som lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole.
I slutningen af 1930’erne vendte Bentsen i et enkelt projekt tilbage til rækkehuset, i en stor bebyggelse med 157 huse, kaldet “Hønsehusene” ved Vigerslev Allé og Kærskiftevej i Vigerslev. Navnet skyldtes , at husene var dekoreret med relieffer af bl.a. høns i mursten udført af Dagmar Starcke.
Få år før sin død i 1943 var Ivar Bentsen manden bag bebyggelsesplanen for det storstilede boligkvarter Bispeparken i det københavnske nordvestkvarter. Andre arkitekter tegnede de enkelte boligblokke, og ved opførelsen var Bispeparken Skandinaviens største, sammenhængende boligområde, der var opført på én gang.
Bebyggelsen kombinerede den traditionelle karrébebyggelse med de fritliggende boligblokke. Her fik Bentsen altså brug for sine erfaringer fra de årtier, hvor etageboligbyggeriet for alvor ændrede form.
Mens det var boligbyggeriet, som i høj grad kom til at præge Ivar Bentsens karriere som arkitekt, fik han ind imellem også andre opgaver.
I 1932 fik Bentsen opført det private Niels Steensens Hospital i Jægersborg nord for København.
Her slog funktionalismen igennem i den upyntede bygning med en helt regelmæssig vinduesplacering.
I tilknytning hertil blev der bygget en produktionsbygning for Nordisk Insulin Laboratorium omkring 1936.
Sammen med P. V. Jensens Klints søn, Kaare Klint, stod han for ombygningen af Frederiks Hospital i København til Kunstindustrimuseum i første halvdel af 1920’erne.
Mindre opgaver var f.eks. restauranten Kirsten Piil Kilde fra 1927 (herover) på Fortunvej i nærheden af Dyrehavsbakken.
Ivar Bentsen havde et nært samarbejde med billedkunstnere. Sammen med billedhuggeren Kai Nielsen (1882-1924) blev han i 1912 opfordret til at lave et forslag til et anlæg på Blågårds Plads (herunder) på Nørrebro i København.
Pladsen blev udformet som et enkelt, firkantet anlæg omkranset af Kai Nielsens statuer. Her kunne man opholde sig mens børnene legede, dels mødes i større forsamlinger. Derfor blev der på pladsen anbragt en talerstol.
I 1920’erne deltog Bentsen i arbejdet med et stort monument for søfolk, der omkom under 1. Verdenskrig (herover). Monumentet blev opstillet på Langelinie. Svend Rathsack, udformede selve figurerne, mens Bentsen tegnede soklen.
I 1930’erne arbejde Rathsack og Bentsen igen sammen om et mindesmærke for Grønland. Det blev opstillet på Christianshavns Torv i 1938 (herunder).
Samarbejdet med billedkunstnere førte også opgaver med sig. Ivar Bentsen tegnede villaer til Kai Nielsen, Johannes Bjerg, ægteparret Dagmar og Henrik Starcke og kunstmaleren Sigurd Swane (1924).
For maleren Olaf Rude tegnede Ivar Bentsen et atelier på Bornholm i 1924 og også et atelier på Marievej i Hellerup til maleren Ejnar Nielsen i 1930. Endvidere byggede Bentsen sommerhuse i Tibirke Bakker til forfatteren Johannes V. Jensen (1913) og til sig selv.
Trods det, at Ivar Bentsen aldrig fuldførte uddannelsen til arkitekt på Kunstakademiet, formåede han at gøre sig gældende som én af de arkitekter, der forandrede det danske boligbyggeri i årene efter 1. verdenskrig.
Hans kendetegn blev i særlig grad de “flammede mursten”, som både gav et farvespil i murværket – men som også var billige.
De spor han satte sig i især den almene boligsektors byggerier, gjorde ham til en af velfærdssamfundets betydningsfulde arkitekter. Ikke mindst gennem sammenslutningen Kooperative Arkitekter, var han med til at sætte retningen for den danske version af det funktionelle byggeri.
Han arbejdede strømningerne fra især Tyskland ind i sine projekter, men omsatte dem til danske forhold og glemte ikke de rødder han havde med sig fra den nationalromantiske start i karrieren på højskolen i Vallekilde og gennem Bedre Byggeskik.
Fra 1923 blev han professor ved akademiet og bestred posten helt frem til 1940. Ivar Bentsen døde i 1943.