Hvor gaden ligger i dag, lå en del af det voldanlæg, som fra 1600-tallet omsluttede København. Volden var her fem-ti meter høj og sluttede ved havnen, omtrent hvor Det Kongelige Bibliotek ligger nu.
Langs volden gik en vandfyldt kanal, som enkelte steder er bevaret, f.eks. i søerne i Tivoli og Ørstedsparken.
Vejen langs volden kaldtes for Filosofgangen og den var ligesom resten af voldterrænet lukket for offentligheden. Det var kun kongehusets køretøjer, der måtte bruge vejen til og fra Christiansborg Slot.
At vejen ikke var åbent for offentligheden tog københavnerne ikke så tungt. Vejen var et yndet sted at spadsere, og på ydersiden af voldgraven gik en sti, der kaldtes Kirsebærgangen. Her foregik de mere amorøse spadsereture i diskretion.
Mellem Farvergade og Lavendelstræde lå et lille torv, der kaldtes Vestertorv eller Halmtorvet. Allerede i 1705 havde man flyttet handlen med hø og halm udenfor byen, men torvet blev ofte fyldt med mudder og hestenes efterladte gødning.
Da anlægget af Københavns Rådhusplads begyndte i 1880’erne, flyttedes handelen med halm til Vesterbro, hvor der blev etableret et nyt Halmtorv.
Oppe på volden var der møller, og ud for Farvergade stod Lucie Mølle. Møllen blev nedtaget da volden blev sløjfet og flyttet til Stubmøllevej i Kongens Enghave. Her stod den indtil 1914, hvor den brændte ned.
Voldene blev opgivet i 1857 og fjernet i 1872. Samtidigt forsvandt Vesterport, der lå ved Vester Voldgade. På området, hvor Københavns Rådhus ligger i dag, opførtes en stor bygning til den nordiske udstilling i 1888.
Vester Voldgades bygninger
Vester Voldgade blev i starten af 1900-tallet bebygget med en række kontor- og forretningsejendomme. Opførelsen af det nye rådhus gjorde kvarteret mere attraktivt.
Længst mod nord ved Jarmers Plads opførtes i 1903 ejendommen Jermershus (herunder).
Langs Vester Voldgade var der flere hoteller, bl.a. Knapstedgaard, der lå hvor Palace Hotel er i dag.
På Vester Voldgade 23-27 ligger et hotel, som kan føre sin historie langt tilbage. Formentlig har der været et gæstgiveri i 1300-tallet.
I 1800-tallet havde det navne som Hvide Svane, Industrihotellet og Hotel de Boulevard. I 1899 blev der opført en ny bygning af arkitekten Phillip Smidth (1855-1938) og her åbnede hotellerne Hafnia og Kong Frederik.
Nord for Rådhuspladsen ligger ved siden af Politikens Hus en bygning opført i 1935 for Ekstra Bladet. Den blev tegnet af arkitekterne Axel Maar (1888-1978) og Emanuel Monberg (1877-1938).
Politikens Hus blev opført i 1896 af arkitekten Philip Smidth (1855-1938). Bygningens strækker sig om hjørnet til Vestergade.
På hjørnet af Ny Kongensgade ligger den monumentale bygning (herunder), som blev opført omkring 1910 for Dansk Arbejdsgiverforening efter tegninger af arkitekten Axel Berg. På stedet lå tidligere en håndværkerstiftelse, som blev flyttet til Blegdamsvej.
På Vester Voldgade 115 (hjørnet af Ny Kongensgade) ligger Mariahjemmets bygning fra 1902 (herunder).
Hjemmet blev stiftet af det adelige ægtepar Caroline og Holger Stampe-Charisius som en husgerningsskole for unge piger.
På grunden havde tidligere ligget det katolske Sankt Knuds Kapel, der blev nedrevet forud for opførelsen af Mariahjemmets bygning.
I bygningen var også et plejehjem, der blev drevet af Sankt Elisabethsøstrene, men det flyttede i 1919 til Dyvekes Allé på Amager.
På Vester Voldgade 98 ligger Den Classenske Legatskole.
Ud til Vester Voldgades sydlige ende ligger en del af de bygninger, som har hørt til Hestgardekasernen, Civiletatens Materielgård og Fæstningens Materielgård. Se nærmere i artiklen om Frederiksholms Kanal.
Den lange, gule bindingsværksbygning (herover), er et magasin, der blev opført i 1748.
Karakteristisk er kasernens hømagasin (billedet herover).
Ved siden af kasernebygningene, ligger den langt nyere bygning (herover), der blev opført for Postgirokontoret i 1938. Arkitekten var Thorvald Jørgensen (1867-1946).