Gaden nævnes allerede i 1300-tallet og var i middelalderen Københavns udfaldsvej mod nord. Den var derfor en af byens bredeste gader.
Nørregade mundede ud ved Nørreport. Da porten i 1600-tallet blev flyttet nordpå, fik Frederiksborggade i stedet status som hovedfærdselsåren ud ad byen.
Langs gaden lå i middelalderen en række boder – datidens forretninger.
I middelalderen blev den sydligste del af gaden kaldt Saltboderne, fordi der her blev handlet med salt. Længere nordpå i gaden boede skomagerne – eller ”suderne” som de hed dengang.
I 1377 var der hele 12 skomagere i gaden. Også bryggergårde var der flere af i Nørregade, og i 1700-tallet blev der brygget op til 18 steder i den nordlige del af gaden, men de blev alle ødelagt under englændernes bombardement af København i 1807.
Ét byens første rådhuse lå på hjørnet af Studiestræde, inden det flyttede til Gammeltorv. Derefter fik Københavns Universitet til huse i det tidligere rådhus i sine første år efter grundlæggelsen i 1479.
På stedet ligger i dag Bispegården, der er kontor og bolig for Københavns biskop.
Bispetorvet, der ligger overfor Vor Frue Kirke, har sit navn efter bispegården.
Nørregade er også kendt for en bagerbutik, der synges om i børnesangen ”Der bor en bager i Nørregade”. Men sangen er svensk, så inspirationen kommer nok ikke fra den bagerforretning, der engang lå på hjørnet af Studiestræde.
I Nørregade ligger flere af Københavns store, offentlige institutioner. Det gælder dels Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke) og Bispegården, dels Københavns Universitet.
Overfor Sankt Petri Kirke ligger universitetets lange kommunitetsbygning (herover), der var beregnet som bolig for fattige studenter.
Institutionen var grundlagt i 1569 af kong Frederik den 2.Den nuværende bygning er opført omkring 1730. Her lå studenternes spisesal, der populært blev kaldt “kannibalen”.
Den første ejendom på venstre side, når man kommer fra Gammeltorv, er Alexandra-teaterets bygning fra 1942. Den er tegnet af arkitekten Ernst Kühn (1890-1948).
Den var på sin tid en meget moderne biograf havde over 700 pladser og det nyeste udstyr til at vise filmene. Biografen lukkede i 1981 og blev ombygget til diskotek.
På bygningens facade sidder et relief (herover) udført af Olaf Stæhr-Nielsen (1896-1969). Det viser Københavns tårne og over dem en filmstrimmel og en pegasus-hest mellem skyerne.
Den store forretningsbygning i historicistisk stil på hjørnet af Bispetorvet (herover) blev opført omkring 1907 til skotøjsgrossereren Jørgen Petersen.
På grunden lå tidligere et værtshus, der hed “Den forgyldte nøgle”, og derfor er der stadigvæk guldnøgler på husets facade.
Arkitekterne var Valdemar og Bernhard Ingemann.
Bygningskomplekset består af flere baggårde med port til Studiestræde.
Ved siden af Bispegården ligger ét af gadens ældste huse.
Den fornemme barokbygning i Nørregade 13 (herover) er opført 1734 efter tegninger af arkitekten J. C. Krieger. Bygherren var en kobbersmedemester.
I Nørregade 21-27 ligger det store bygningskompleks, som Københavns Telefon Aktie Selskab (KTAS) opførte i begyndelsen af 1900-tallet.
Arkitekten var Fritz Koch (1857-1905) og huset samlede telefonselskabets funktioner, der før bl.a. havde ligget i Jorcks Passage. Efter Kochs død blev arbejdet med bygningerne videreført af Jens Ingwersen, der opførte mange af KTAS’s telefoncentraler.
I gården bagved ligger den store hal, som rummede omstillingsbordene, hvor telefonistinderne sad.
På bygningens facader og i portene har billedhuggeren Anders Bundgaard udført små relieffer, der dels viser byvåbener på de byer, man havde telefonforbindelser med, dels talende og lyttende figurer.
Tidligere lå her en ejendom, hvor fysikeren Hans Christian Ørsted udførte de eksperimenter, der betød opdagelsen af elektromagnetismen.
En mindeplade på facaden markerer begivenheden.
På hjørnet af Nørregade og Krystalgade lå indtil 1993 stormagasinet Daells Varehus. Firmaet blev grundlagt i 1910 af brødrene Christen og P. M. Daell og leverede varer pr. postordre.
Varehuset fik dog også en fysisk butik, og gjorde sin adresse til slogan, når det i reklamerne skrev “Flere og flere går om ad Nørregade”.
I 1934-35 opførtes en ny, markant varehusbygning i en tydelig funktionalistisk stil (herunder). Arkitekten var Vilhelm Lauritzen (1894-1984). Daells lukkede i 1999 og bygningen er i dag hotel.
Den fredede bygning i Nørregade 20 (herunder) blev opført omkring 1830. Den rummede fra 1938 til 2008 C. A. Reitzels Boghandel.
I Nørregade 36 (herunder) ligger Sømods bolsjefabrik, der åbnede i gaden i 1891. Derfor er det næppe rigtigt, når man fortæller af ordet “bolsje” kommer af det russiske ord bolye, der betyder “mere”.
Sådan skulle efter legenden nemlig den russiske zar Peter den Store havde sagt, da han efter et besøg i Rundetårn i 1716, fik sig en smagsprøve.
Folketeateret har siden 1846 haft til huse i Nørregade 39 i en bygning opført af arkitekten H. C. Stilling (1815-1891).
Nabobygningen, nr. 41 (herunder), var oprindeligt opført som skole i 1843 for Det von Westenske Institut.
Senere er bygningen mest kendt som forlystelsessted. Her lå i 1920’erne og 1930’erne danserestauranten Adlon og senere Jazzhus Montmartre.
