Strandvejen

Strandvejen var den gamle landevej fra København til Helsingør, og har i hvert fald eksisteret siden 1600-tallet.

Vejen udgik oprindeligt fra  Østerport, men med tiden begyndte man at bruge betegnelsen Østerbrogade for vejens sydligste del.

I løbet af 1700-tallet blev vejen delvist ufremkommelig, fordi den sandede til eller blev overskyllet af vandet fra Øresund. Derfor brugte man >Kongevejen, når man skulle fra København og nordpå.

I 1800-tallet blev Strandvejens tilstand dog forbedret, så vejen kunne bruges af københavnerne, når de skulle i Dyrehaven eller til landstaderne langs kysten.

I dag udgår Strandvejen fra Svanemøllen Station.

Svanemøllen blev opført i 1756 og hed dengang Bagernes Mølle. Navnet Svanemøllen må stamme fra en dam i nærheden, hvor der boede svaner.

I midten af 1800-tallet fik møllen en dampmaskine, så den også kunne fungere i stille vejr. For at markere den moderne kraftanvendelse, skiftede møllen navn til Svanemøllens Dampvalsemølle. Det var en anseelig virksomhed, der sågar eksporterede nogle af sine produkter.

Møllen brændte ned i 1892 og blev ikke genopbygget. En af de tilhørende bygninger blev derefter brugt til værtshuset Fokina.

Møllen lå på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget. I dag lever navnet Svanemøllen videre i S-togsstationen, der blev anlagt her i 1934, og i vejnavnet >Svanemøllevej.

Ved siden af møllen lå traktørstedet Svanholm.

Starten på Strandvejen er de fornemme etageejendomme på Strandvejen 59-63 (herover), der samtidig markerer overgangen fra Østerbrogades boligkarréer til villakvarteret mellem Strandvejen og Ryvangs Allé.

I kvarteret var det kun tilladt at bygge villaer, men man tillod dog etagebyggeri ud mod Strandvejen.

De tre blokke er opført i 1907 og tegnet af arkitekten Thorvald Gundestrup (1869-1931).

På den modsatte side af vejen ligger to mere traditionelle boligblokke, Svanemøllegård fra 1929 og Ulfsgård opført 1930 (herover). De er begge tegnet af arkitekten Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939).

Hvor Svanemøllegården ligger, lå Svanholm Tivoli, der hørte til traktørstedet Svanholm (se ovenfor). Tivoli’et forsvandt, da ejendommen blev bygget.

Lidt længere nordpå ligger beboelsesejendommen Østerled på hjørnet af vejen Østerled.

I slutningen af 1930’erne forsvandt en del af Strandvejens beværtninger til fordel for bl.a. den hesteskoformede boligblok på Strandvejen 65-69 (herover), der blev tegnet af arkitekten Johannes Strøm Tejsen (1878-1950).

På Strandvejen 91 blev i 1904-05 opført Sankt Josephsøstrenes seminarium og rekreationshjem. Komplekset var tegnet af arkitekten C. Mandrup-Poulsen (1865-1952) og Martin Larsen og minder om en klosterbygning.

De franske Sankt Joseph-søstre oprettede også en skole, der endnu ligger på Dag Hammerskjölds Allé.

På stedet lå tidligere villaen Vilhelmsdal, der var bygget omkring 1806 og tegnet af arkitekten C. F. Hansen.

En del af byggeriet er Immaculata-kirken. Kirkens navn betyder ubesmittet.

Carolineskolen på Strandvejen 93-95 er en jødisk privatskole.

Hovedbygningen er en tidligere villa (herunder), opført af arkitekt Carl Brummer (1864-1953) for direktør Aage Phillip Heymann. Han var søn af bryggeriet Tuborgs grundlægger.

Bygningen har tidligere huset et privathospital og en feriekoloni og fra 1969 Københavns Børnehaveseminarium.

Phillip Heymans villa (Fra Architekten1907)

I nyere tid er en ny fløj bygget til ud mod Strandvejen. På gavlen hænger et relief (herunder) udført af kunstneren Herman Stilling i 1972.

Villaen på hjørnet af Strandøre (Strandvejen 32) blev opført i 1918 (herunder) Den er tegnet af arkitekten Aage Madsen (1912- )

Efter sidevejen Ved Eltham fortsætter Strandvejen i Hellerup.