Tidligere var teater nærmest forbeholdt de kongelige, som hentede skuespillere til at spille for sig, f.eks. på Københavns Slot. På slottet blev der i 1700-tallet indrettet et særligt Hofteater.
I 1660’erne havde Frederik den 3.’s dronning, Sophie Amalie, bygget sit eget teater nord for byen, hvor Amalienborg Slot senere blev opført. Omkring år 1700 fik København et operahus i Bredgade, i den bygning der i dag bruges af Østre Landsret.
I 1722 åbnede et privat teater i Grønnegade, og forestillingerne blev spillet af en fransk teatertrup, der en enkelt sæson havde optrådt Gjethuset, der var en del af flådeværftet Bremerholm.
Mens den pietistiske Christian den 6 var konge fra 1730, var der ikke meget gang i teaterlivet i København. Men det kom der efter hans død i 1746, hvor den nye konge, Frederik den 5., i 1747 overværede en opførelse af Holbergs ”Maskerade”, og blev så begejstret, at han gav en trup af skuespillere lov til at spille i Flådens tidligere tjærehus (“gjethuset”) ved Kongens Nytorv.
Året efter blev huset revet ned, og på stedet blev der opført en teaterbygning (billedet herover), tegnet af arkitekten Nikolaj Eigtved (1701-1754). Huset åbnede med en forestilling den 18. december 1748. Teateret lå, hvor Holmens Kanal ligger i dag.
Teateret fik plads til skuespil, men også til opera – som i en periode havde været spillet på Charlottenborg – og til ballet.
I 1770’erne gennemgik teateret en større ombygning, som arkitekten Caspar Frederik Harsdorff (1735-1799) stod for. Dermed kom bygningen til stilmæssigt at passe sammen med Harsdorffs hus, der omtrent samtidig blev opført ved siden af Charlottenborg.
Senere fulgte andre om- og tilbygninger, så Eigtveds oprindelige byggeri næsten var ukendeligt. Samtidig var teateret i midten af 1800-tallet efterhånden ikke længere tidsvarende, og man besluttede derfor at opføre et helt nyt.
Man valgte arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907) til opgaven, og han kunne brede sig på en større grund end det gamle teater, fordi gjethuset nu blev revet ned. Flåden var på dette tidspunkt flyttet helt væk fra området og indrettet sine faciliteter på Holmen og et nyt boligkvarter skød op på Gammelholm bag ved teateret.
Pengene til byggeriet var skaffet på forhånd, men teaterets kasserer spillede dem op i et lotteri.
I 1873 stod den nye teaterbygning færdig, og det er den, der stadig er i brug som Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
