Gaden er opkaldt efter Frederiksborg Slot langt fra København, som vejen i sidste ende fører til.
Indtil 1656 var Nørregade byens udfaldsvej mod nordvest. For at komme ud af byen, skulle man passere Nørreport, der dengang lå for enden af Nørregade.
Så blev det besluttet at flytte porten længere mod nord, og dermed mistede Nørregade sin betydning som hovedvej ud af byen.
Der blev anlagt en ny gade, som forbandt Kultorvet med den nye Nørreport.
Udenfor Nørreport havde udfaldsvejen et allé-agtigt udseende, og kaldtes også for Nørreports Allé. Alléen gik hvor Vendersgade er i dag.
Vejen var gik ikke direkte hen mod porten, men slog et par knæk undervejs. Porten ligger på billedet herover til venstre for alléen. Det høje kirkespir er Vor Frue Kirkes.
Da voldene blev sløjfet i midten af 1800-tallet, blev Frederiksborggade forlænget helt frem til Dronning Louises Bro.
På udsnittet af et kort fra 1872 herover, ses det projekterede vejforløb som den midterste af de tre planlagte gader, Vendersgade, Frederiksborggade og Gothersgade.
Strækningen fra Kultorvet til Nørre Voldgade er i dag gågade og en udpræget forretningsgade.
Frederiksborggade 4 (herover) er en rigt udsmykket forretningsejendom tegnet af arkitekten Alfred Thomsen (1853-1934) i slutningen af 1880’erne.
På gadens modsatte side er bygningen Frederiksborggade 3 opført af Christian August Arntzen (1852-1911) omkring 1888 med inspiration fra italiensk arkitektur. Ejendommen blev bygget for enken efter glasmosaikfabrikanten Thorvald Duvier.
I denne del af Frederiksborggade lå flere bankfilialer. På hjørnet af Nørre Voldgade opførte arkitekten Hermann Bogøe Storck (1839-1922) en bygning for Landmandsbankens Nørre Afdeling (herover).
På det modsatte hjørne var tidligere en filial af Privatbanken. Bygningen var opført i 1898 som forretningsejendom (herunder), og blev tegnet af arkitekten Frederik Levy (1851-1924) for herretøjsforretningen Carl Holten.
Frederiksborggade udenfor Nørreport blev i anden halvdel af 1800-tallet bebygget med herskabelige ejendomme.
Vilhelm Klein (1835-1913) var arkitekten bag hjørneejendommen ved Rømersgade, som blev opført i 1876.
I krydset med Nørre Farimagsgade blev Danmarks første lyssignal opstillet til at regulere trafikken blev opstillet i 1928.