Vejen er udstykket fra Vodroffsgård af oberstløjtnant Peter Godtfred Ramm (1834-1917), som P. G. Ramms Allé er opkaldt efter. Han var optaget af det skandinaviske og gav derfor vejene i udstykningen navne efter de Skandinaviske lande: Danasvej, Sveasvej (efter Sverige) og Norsvej (efter Norge).
Endvidere blev to veje opkaldt efter to af Kalmarunionens dronninger: Margrethevej og Filippavej. Margrethesvej blev i 1918 omdøbt til Suomivej (efter Finland).
Syd for Sveasvej gik tidligere Emiliegade, der i dag er nedlagt. Den var opkaldt efter Emilie Wolff (1807-1836), der var gift med ejeren af Vodroffsgård.
Hvor vejen gik ligger i dag Frederiksberg Søpark, der blev opført som punkthuse i 1994.