I 1846 blev der i Nørregade 39 opført en slags teaterbygning af arkitekten H. C. Stilling (1815-1891).
Den blev oprindeligt brugt som hippodrom, dvs. et ridehus, hvor der også blev holdt koncerter og politiske møder. I 1848 holdtes f.eks. de såkaldte “hippodrommøder”, som var en del af bevægelsen for grundlovssagen.
I 1850’erne var der i en kort periode cirkus i bygningen. Måske var det i denne tid, at der bag teatret blev indrettet en elefantstald.
Cirkusset var dog næppe en succes, og efter to år blev bygningen solgt til Hans Wilhelm Lange, der indrettede den til teater. Lange havde i forvejen været direktør for Casinoteatret i Amaliegade.
Teateret fik navnet Folketeateret, for at understrege at repertoiret var lystspil, vaudeviller m.m. Salen fik plads til næsten 1.500 tilskuere.
Med Vilhelm Dahlerup (1836-1907) som arkitekt, blev teateret ombygget i 1982 og fik sit nuværende udseende.
Teatret har haft svært ved at få plads på den ret snævre grund, og overtog derfor i 1900 en bygning (herunder) i Nørre Voldgade til administration m.m.
Det gav mulighed for at få en udgang til Nørre Voldgade, gennem den såkaldte “Elefantgang”.
I 1970’erne fik man mulighed for at indrette to mindre scener til eksperimentalteater. Den ene fik navnet Snorreloftet og den anden genoptog stedet oprindelige navn Hippodromen.
I 2007 fusionerede Folketeatret med Det Danske Teater.