Gaden er opkaldt efter Frederik Høegh-Guldberg (1771-1852), der boede i en villa, som lå, hvor Guldbergsgade 10 er i dag.
Høegh-Guldberg var lærer på Blågård Seminarium, der lå ved Blågårdsgade.
Guldbergsgade blev tidligere kaldt for Barkmøllevej, fordi der ved vejen lå en mølle. Barkmøllen fungede sammen med et garveri, som formentlig brugte findelt bark i garveprocessen.
Vejen har også været kaldt Lille Blegdamsvej, måske fordi møllen og hed Lille Blegdamsmølle.
Endnu midt i 1800-tallet var der kun sparsom bebyggelse langs vejen.
I 1858 fik gaden sit nuværende navn.
Gaden endte oprindelig ved en sandgrav, der lå udenfor krydset med Møllegade, men blev i etaper forlænget i takt med bebyggelsen af Nørre Fælled.
I Guldbergsgade lå tidligere er del virksomheder. Hvor Guldbergsgade 6 ligger i dag, var B. Løws klokkestøberi.
I området mellem Peter Fabers Gade, Nørrebrogade og Meinungsgade ligger et tidligere industriområde, hvor bl.a. maskinfabrikken Smith, Mygind & Hüttemeier samt Bordings Trykkerier havde til huse.
Ud mod Guldbergsgade lå et autoværksted.
Området er i 2011-2013 sat i stand og ombygget af arkitektfirmaerne Cebra og Bertelsen & Scheving.
Noget af bygningskomplekset hedder Empire Campus og er en del af Københavns Erhvervsakademi. I komplekset ligger også biografen Empire Bio (billedet herunder).
Gaden har en blandet bebyggelse, og der er stadig et præg af Nørrebros industrielle fortid.
Guldbergsgade har i dag både helt almindelige beboelsesejendomme og ret fornemt byggeri, som Guldberggade 7 (billedet herunder). Dette hus er opført i 1904 og tegnet af arkitekten Nicolai Hansen (1887-1943).
Guldbergsgade 51 (herunder) er en rest af bebyggelsen i Frederik den VII’s Gade. Tidligere var gaden ført igennem fra Nørrebrogade, men blev afbrudt i forbindelse med sanering og nybyggeri.
Hjørneejendommen er opført i 1906 af sagfører M. Nedergaard-Hansen.
Bygningen Guldbergsgade 26 (billedet herunder) rummede Københavns Kommunes brolægningsafdeling og her var også arbejdsanvisningskontor.
Overfor Meinungsgade opførte Københavns Kommune i 1897-1901 et alderdomshjem, som var tegnet af arkitekten Gotfred Tvede. Se nærmere i artiklen om De Gamles By, som hjemmet senere indgik i.
Ved Guldbergsgade blev der i 1936-37 desuden opført aldersrenteboliger (pensionistboliger). Se nærmere i artiklen om Guldbergs Have.
På arealet havde der tidligere ligger kolonihaver.
I den nordlige ende af Guldbergsgade ligger primært boligforeningsbyggeri opført efter 1. Verdenskrig.
Ejendommen på billedet herover er en del af byggeriet der udfylder karréen ud mod Jagtvej. Den blev opført i 1917 af Arbejdernes Kooperative Byggeforening med Christian Mandrup Poulsen (1865-1952) som arkitekt.
Mellem Sjællandsgade og Fensmarkgade ligger den store karré, som blev opført i 1921 med Axel Preisler som arkitekt.
Nord for Fensmarksgade var der fra slutningen af 1950’erne folkebibliotek i Guldbergsgade 97 (herover). Bygningen bruges nu af Fensmarkskolen.
På Guldbergsgade 8 ligger spillestedet Rust. Det åbnede i 1990 og fik sit navn efter piloten Mathias Rust, der landede sit fly på Den Røde Plads i Moskva.
Bygningen ved siden af (herunder) er opført 1994 med Halldor Gunnløgsson (1918-1985) og Jørn Nielsen (1919-1996) som arkitekter.
