Spring til indhold

Ved Ovnhallen

Vejens navn er hentet fra Porcelænsfabrikken Norden, som i 1916 opførte den lange fabriksbygning, der blev brugt til fabrikkens store ovne.

Fabrikken lavede især teknisk porcelæn, f.eks. isolatorer til højspændingsledninger o.lign.

Ved siden af den lange hal blev der i 1930’erne opført en stor hal, hvor produkterne kunne afprøves. Prøvehallen er i dag i brug som teater.

Fabrikken lukkede i slutningen af 1980’erne, efter i en årrække at have været en del af porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl. Ovnhallen bruges i dag af Valby Skole, der tidligere lå på Rughavevej.

Porcelænsfabrikken har også givet navn til Fajancegade, som er en del af butikscenteret Spinderiet.