Islands Brygge er både navnet på kvarteret Islands Brygge og på den gade, som går langs havnekajen fra Langebro og sydpå.
Navnet kan enten skyldes, at skibe til Island lå ved kajerne her, eller at firmaet Christianshavns Oplagspladser, som opførte de første ejendomme på bryggen, var opstået på Islands Plads på Christianshavn.
Ved kajgaden Islands Brygge blev de første etageejendomme i kvarteret opført kort efter 1900. Arkitekten var Thorvald Gundestrup (1869-1931).
Gundestrup flyttede selv ind i Langebrohus (Islands Brygge 1-7), som var den første ejendom, der blev opført på Islands Brygge (herover).
Den er fra 1905 og bærer årstallet i sin vindfløj.
Efter Langebrohus kom Islandsborg (herover), som også er bygget i 1905.
Den store bygning indgår i en hel karré, der også har opgange i Thorshavnsgade og har et afrundet hjørne ved Reykjaviksgade.
Mod havnen skabte Gundestrup en overdådig facade med to tårne og tre frontoner, som i midten har et ornament med den islandske falk og nogle får. Det er udført af den svenske billedhugger Patrick Nordström.
Den tredje stor ejendom langs havnen er Haraldsborg (herunder).
Haraldsborg fik sit navn fordi, ejendommen blev opført af murermester Harald Petersen. Han har formentlig selv tegnet bygningen, som stod færdig i 1905.
Egilshus (herunder) mellem Njalsgade og Egilsgade er opført i 1909, og dermed den sidste af de store karréer langs Islands Brygge.
Ejendommen er karakteristik ved sine markante hjørnetårne, der næsten kan minde om en middelalderborg.
Ejendommen Eigi, ligger på Islands Brygge 25-27 (herunder). Også den blev opført af arkitekten Thorvald Gundestrup i 1907 for husejer Emanuel Hütfeldt.
Efter ham kaldes bygningen også “Hütfeldt” og den strækker sig langs Egilsgade og Gunløsgade.
Thorvald Gundestrup tegnede også Snorreshus (Islands Brygge 25-31) (herunder) på den trekantede grund mellem Snorresgade og Halfdansgade. Bygningen er fra 1913.
Industri og erhverv langs Islands Brygge
Bryggens Gård (herover) var opført for produkthandleren Joseph Levin & Co. Firmaet var grundlagt i 1856 i Fåborg, men etablerede sig også i København. Virksomheden handlede med jern, klude o.lign., og f.eks. blev stofrester oparbejdet, så det kunne genanvendes.
På Islands Brygge fik Levin opført et stort pakhus med en tilhørende administrationsbygning (herunder). Arkitekten for begge bygninger var Axel Preisler.
I dag bruges bygningerne bl.a. af Københavns Kommune.
Ved siden af lå grynmøllen Ota A/S, som bl.a. producerede det kendte morgenmadsprodukt “Solgryn”.
Firmaet flyttede i 2003 til Sverige og de fleste bygninger revet ned. På grunden blev der opført en kontorbygning
På Islands Brygge 63 lå tændstiksfabrikken H. E. Gosch & Co. Den blev oprindeligt grundlagt i 1872 efter en sammenslutning med en række andre tændstikfabrikker.
I 1908 opførte Gosch et fabriksanlæg ved Islands Brygge og det var den første industrivirksomhed i kvarteret. Beliggenheden var praktisk, for råvarerne – især russisk og baltisk aspetræ – kom med skib.
Fabrikken fik en anseelig størrelse og i 1930’erne produceredes 10 millioner tændstikker årligt. Den lukkede i 1975 og i dag er der ikke noget tilbage af virksomheden.
På grunden, hvor Gosch’ fabrikker lå, blev der omkring 2002 opført en række etageejendomme af arkitektfirmaet Arkitema (herover).
Én af Islands Brygges største virksomheder var Dansk Sojakagefabrik. (Se nærmere om fabrikken i artiklen om Axel Heides Gade).
Sojakagefabrikken optog et betragteligt areal på begge sider af gaden Islands Brygge, og flere af dens bygninger er bevaret. Det gælder f.eks. Pressesiloen ved havnekajen (herover).
Fabrikken havde Østasiatisk Kompagni som ejer, og derfor blev de tre bygninger, der i nyere tid er opført hvor den lå, bleve opkaldt efter rederiets skibe Selandia, Fionia og Jutlandia.
Området fra Axel Heides Gade og sydpå var indtil omkring 2010 stadig præget af ældre industrivirksomheder og erhvervsbyggeri.
I dag er det forvandlet til et eksklusivt boligområder, med en række markante bygninger. Pressesiloen (herover) fra 1910 var én af Sojakagefabrikkens produktionsbygninger.
Nabobygningen, Håndværkets Hus, er til gengæld et nybyggeri som Arkitema har udført.
Ved siden af ligger Wennbergsiloen (herover), der i 2004 blev ombygget til boligformål.
Gemini Residence (herover) er også en ombygget silo fra soyakagefabrikken. Her blev der opbevaret frø i to betoncylindre. Ombygningen til boliger skete i 2005.
Ud for Gemini Residence fører Bryggebroen gående og cyklister over havneløbet til Havneholmen på sjællandssiden.
Fagbevægelsens Hovedorganisation fik i 2018 opført en kontorbygning ved siden af Gemini Residence. Den blev tegnet af AI – Arkitekter og Ingeniører.
Foran bygningen står Jens Galschiøts 22 figurerer, der danner værket “Homo Sapiens i dialog med fremtiden”, der blev opsat i 2019 for at markere sammenslutningen af forskellige arbejdsmarkedsorganisationer til Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Islands Brygge Syd
I den sydlige ende af Islands Brygge har de nyere bebyggelse navne efter stjernebilleder.
De to trappeformede boligblokke Polaris på Islands Brygge 38 (herunder), er tegnet af Henning Larsen Architects.
De to 14-etages boligtårne i Sirius-afsnittet er ligeledes tegnet af Henning Larsen Architects og har 116 boliger.
Omkring tårnene er dannet to pladser, der har fået navnene Siriusplads og Capellaplads.
Nybyggeriet langs kajen ved Islands Brygge afsluttes med de fire-etages blokke Pollux (herunder til højre), der ligger ved indsejlingen til Havnevigen.
Havnevigen er en kunstig bugt, som først og fremmest er en badesø. Vandet er op til to meter dybt.
Ideen til Havnevigen kom fra arkitektfirmaerne Plot og West 8.
Syd for Havnevigen ligger den sydligste bebyggelse på Islands Brygge. Den er beskrevet i artiklen om Rundholtsvej.