Spring til indhold

Nannasgade

Gaden er som andre i Mimersgadekvarteret opkaldt efter skikkelser fra den nordiske mytologi. Nanna var guden Balders hustru.

Nannasgade fik sit navn i 1904.

I Nannasgade har ligget en del industrivirksomheder, f.eks. Arbejdernes Fællesbageri, der blev grundlagt af de københavnske fagforeninger i 1886. Den 40 meter høje kornsilo blev en slags vartegn for Nørrebro. Fabrikken, der producerede brød under handelsnavnene Vitana, Rutana m.fl. kendt i 1981, da den blev besat af unge, der ville omdanne de forladte fabriksbygninger til ungdomshus.

Rutana blev dog revet ned, og i stedet blev der opført boliger, som skimtes på begge sider af bygningen på hjørnet af Rådmandsgade – der fik lov at blive stående (billedet herunder).

I den vestlige ende af Nannasgade ligger stadig produktionsbygninger for Holger Petersens Tekstilfabrikder blev opført her i 1880’erne (se nærmere under Hamletsgade).

Holger Petersen skænkede i 1910 en del af sin grund til opførelsen af Kingos Kirke, der ligger på hjørnet aaf Bragesgade.

Mellem Nannasgade og Tagensvej er der som en del af byfornyelsen skabt en bypark, der af beboerne har fået navnet BaNanna Park.