Spring til indhold

Emdrupvej

Vejen er en gammel landevej, der gik gennem Emdrup landsby.

Begyndelsen til Emdrup var gården Emdrupgård (se nærmere i artiklen om Emdrupgårdsvej).

I 1800-tallet blev den til et landsted med en tilhørende park. I parken var en allé, der førte fra gården ned til Emdrup Sø og nogle fiskedamme, som endnu eksisterede endnu i 1920’erne. Resten af parken findes stadig som Emdrup Søpark.

Fra 1872 blev Emdrupgård købt af læreren Jeppe Tang, der var drev Blaagaard Seminarium, der var en privat lærerskole i Blaagaardsgade. Landstedet i Emdrup indrettede han som en folkehøjskole under navnet Emdrupborg. 

Højskolen lukkede i 1913 og derefter købte Københavns Kommune gården og benyttede den bl.a. til husvildeboli­ger. Under Besættelsestiden ville tyskerne indrette et center for nordisk kultur på Emdrupborg og der blev opført nye bygninger, tegnet af den tyske arkitekt Werner March (1894-1976). Byggeriet blev dog ikke gjort færdigt på grund af materialemangel.

Efter befrielsen i 1945 blev stedet færdigbygget ved arkitekten Thomas Havning (1891-1976 og indrettet til Danmarks Lærerhøjskole. Den havde tidligere haft lokaler i Odensegade. Fra 1956 lå også Danmarks Pædagogiske Institut her.

Ved siden af Emdrupborg blev der i 1957 bygget et kollegium, der ligeledes var tegnet af Thomas Havning.

Bygningskomplekset er senere blevet udvidet, bl.a. ved arkitekten Svenn Ekse-Kristensen (1905-2000).

I dag bruges bygningerne af Danmarks Pædagogiske Universitet og Aarhus Universitet, som det er en del af.

Emdrup Dampvaskeri. Foto af Elfelt, 1935 (Københavns Museum).

Tidligt opstod et industrikvarter langs med Emdrupvej.

I trekanten mellem Emdrupvej og Lundehusvej lå fra 1878 Emdrup Damvaskeri. Måske har det udnyttet vandet i Emdrup Sø til tøjvasken.

Vaskeriet blev fra 1885 blev overtaget af firmaet Hannibal Sander, der havde haft lokaler i Borgergade. Vaskeriet var en omfattende virksomhed, der havde mere end 200 ansatte.

I 1970 flyttede vaskeriet til Bomhusvej og de sidste vaskeribygninger ved Emdrupvej blev i 2006 erstattet af den nuværende bebyggelse af punkthuse.

På hjørnet af Tuborgvej (Emdrup) er firmaet direktørbolig bevaret. Den blev opført i 1900 og var tegnet af arkitekten Einar Blytmann.

Radiometer. Foto 1941 optaget for Stadsbygmestren. (Københavns Stadsarkiv).

Mellem Emdrupvej og Lundebakken opførte virksomheden Radiometer omkring 1950 et industrikompleks (herover). Radiometer var startet under små forhold i Rævegade i Nyboder, og er siden flyttet til Frederikssundsvej.

Bygningen har i nyere tid været brugt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som dog fra 2020 er flyttet til Grønjordsvej på Amager.

På Emdrupvej 26 ligger industribygningerne, som blev opført omkring 1905 til Klem og Krügers Klædefabrik, som flyttede hertil fra Ryesgade. Arkitekten var L. Olesen.

Bygningen i nr. 28 er tegnet af arkitekten A. Berthelsen for Søren Jensens Pianofabrik. Den var grundlagt i 1893, og flyttede allerede i 1906 til Emdrup. Omkring 1. Verdenskrig var den Nordens største pianofabrik, men lukkede i 1932.