Nicolas-Henri Jardin

Nicolas-Henri Jardin var født i Frankrig i 1720. Han begyndte allerede som tiårig at studere arkitektur, og blev optaget på Académie Francaise i Paris.

Jardin kom til København i 1755 på opfordring af franskmanden Jacques-Francois Joseph Saly, der arbejdede med rytterstatuen af Frederik den 5. til slotspladsen på Amalienborg.

Saly anbefalede Jardin som den, der kunne videreføre arbejde med at færdiggøre Frederiks Kirke (“Marmorkirken”), der stod ufærdig efter Nicolai Eigtveds død. På grund af økonomiske problemer blev hans forslag dog aldrig realiseret.

Jardins endelige forslag til Frederiks Kirke.

Jardin blev med det samme udnævnt til professor ved Kunstakademiet.

Med sin franske baggrund var han i stand til at introducere sit hjemlands idealer for bygningskunst i Danmark.

Jardin havde dog studeret ved kunstakademiet i Rom og var fortrolig med den klassiske arkitektur. I Rom havde han formentlig fulgt arkitekten Giovanni Piranesi (1720-1778) og set hans raderinger, som er nøje studier af især bygningsværker.

Allerede året efter, at han var kommet til Danmark, lavede Jardin et udkast til færdiggørelse af Fredensborg Slot, som Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah havde arbejdet på. Han ville gøre slottet mere “fransk” og foreslog en facade i stil med Ecole Militaire i Paris. Det blev dog ikke til noget.

I nogle år arbejdede Jardin med interiørarbejder og ombygninger, på bl.a. Moltkes Palæ på Amalienborg.

Det samme gjaldt landstedet Lundehave ved Helsingør (herover), hvor Jardin tilføjede to sidefløje og anlagde haven. Stedet blev senere bolig for Frederik den 5. enke, Juliane Marie og fik navnet Marienlyst.

Først i 1765 fuldførte Jardin sit første, selvstændige bygningsværk, nemlig Bernstoff Slot nord for København. Her introducerede han for alvor nyklassicismen i Danmark.

På Fredensborg fik han alligevel lov at sætte sit præg – ikke på selve slottet, men i den store slotspark. Her udformede han den gennemgående Brede Allé, med dens skulpturer, som billedhuggeren Johannes Wiedewelt udførte.

Jardin og Wiedewelt havde rejst sammen i Europa, hvor de givetvis har set herskabelige haver, der blev forbilleder.

Jardin fik også ombygget de to eremitagepavillioner for enden af alléen, og han indrettede Marskalhuset, hvor kong Frederik den 5.’s nære ven, A. G. Molkte, boede.

Fra 1760 var Jardin chef for det kongelige bygningsvæsen i Danmark, som Laurids de Thurahs efterfølger. Posten bestred han i ti år.

Johannes Bradt: Riddersalen på Christiansborg (Danmarks Kunstbibliotek).

I 1760’erne fik Jardin nye opgaver på Christiansborg Slot, hvor han bl.a. stod for indretningen af riddersalen og hofteateret. Den store riddersal blev et pragtrum med søjler langs alle sider. Salen blev betragtet som én af Europas fornemste.

Tilsvarende opgaver udførte han for sin velgører, greve Adam Gottlob Moltke, på hans gods Bregentved på Sydsjælland.

Moltke havde flere godser i landet og Jardin fik også til opgave sammen med Georg Erdman Rosenberg at ombygge hans fynske Glorup i 1763-1765.

Måske bad Moltke Jardin om at tegne det gravkapel ved Karise Kirke, hvor han blev bisat.

En mindre, men sikkert morsom opgave, var en voliere bag Moltkes Palæ på Amalienborg, der blev bygget omkring 1761. Et almindeligt fuglebur var det dog ikke, men en anseelig, halvrund bygning med søjler, der fik den til at minde om et tempel.

Loge d’ou le Roy peut voir lancer les Vaisseaux … 1763 (Det Kgl. Bibliotek).

Det samme gælder den søsætningspavillon (herover), som han udførte på Nyholm i 1763-1764. Bygningen findes desværre ikke mere.

I 1763 arbejdede Jardin med modernisering af det fornemme Thotts Palæ (herover) på Kongens Nytorv.

Efter ombygningen blev facaden lettere og mere elegant. Ud mod torvet fik palæet en trekantet fronton, hvor der var figurer, der symboliserede ejeren. Otto Thotts, virke.

Midt i 1760’erne fik Jardin opført ét af sine forholdsvis få, selvstændige bygningsværker, nemlig den store kaserne (herover) ved Sølvgade i København. Byggeriet varede i otte år og var først afsluttet i 1771.

I Amaliegade i det fornemme kvarter Frederiksstaden i København, tegnede Jardin i 1764 en palæejendom for skibsreder H. G. Bargum.

“Det Gule Palæ” (herunder), som ejendommen blev kaldt, blev senere hoffets besiddelse og fungerede som en slags anneks for Amalienborg Slot.

I samme gade opførte Jardin i årene 1764-1767 Almindelig Hospital, som var en institution for fattige.

Antageligt har Nicolas-Henri Jardin tegnet andre bygningsværker i København. F.eks. menes den fine ejendom Lille Strandstræde 6 at være hans værk. Huset blev bygget i 1769 for én af Jardins bekendte.

Måske har han også hjulpet sin elev, arkitekten J. G. Rosenberg, med amtmandsboligen i Tønder (herover), der er opført i 1768.

Af mindre projekter kan nævnes en mindestøtte (herunder) for C. G. Stolberg i Hørsholm, som Jardin tegnede i 1766, Frederik den 5.’s sarkofag i Roskilde Domkirke fra samme år og et transportabelt teater som Jardin udførte til kong Christian den 7. i 1767.

Johannes Bradt. En mindestøtte på Hirschholm. (SMK).

Jardin forlod Danmark i 1771, måske i skuffelse over at hans store projekt til Frederiks Kirke var sat i stå af kongen.

Herefter fik han til opgave at modernisere haven ved grev Bernstorffs slot i Lauenburg og måske tegnede han herregården Heiligenstätten i Holsten.

Senere arbejdede han i Frankrig, hvor han fik titel af hofarkitekt under Ludvig den 16. Han tegnede et hospital i byen Lagny, fik moderniseret rådhuset i Chambrai og opført et landsted i Val-de-Marne.

Nicolas-Henri Jardin døde i Paris i 1799.

I Danmark og særligt i København, satte Jardins indflydelse sig varige spor. Efter 1770 vandt hans klassicistiske stil indpas i boligbyggeriet.

Jardins elever videreførte den retlinede byggestil. Det gjaldt f.eks. Hans Næss, der bl.a. opførte Kongens Nytorv 18.