Lygten var navnet på en lille bebyggelse med en kro, der lå ved enden af Nørrebrogade.
Lygtekroen stammer fra 1700-tallet, og lå i begyndelsen, hvor Nørrebro Station ligger i dag. Da stationen blev bygget i 1934, flyttede kroen hjørnet af Lygten og >Gørtlervej.
Formentlig fik kroen sit navn, fordi der hang en lygte udenfor, når det var mørkt, så gæsterne kunne finde vej.
Lygten kan dog også være afledt af løgh, som er et gammel ord for en sump. Vådområdet Lersøen starter lige her og er udspringer også Lygteåen, der har forbindelse til Sankt Jørgens Sø.
Lygten har givet navn til Slangerupbanens endestation, der lå ved krydset med Frederikssundsvej. Stationen havde betegnelsen København L – hvor L’et står for Lygten.
Stationen blev tegnet af statsbanernes arkitekt, Heinrich Wenck (1851-1936) og er fredet.
I 1976 ophørte togtrafikken til stationen, og den bruges i dag til forskellige kulturelle formål.
På stationens godsterræn opførtes i 1995 Nørrebro Bycenter (herover) med en række forretninger.
På hjørnet af Gørtlervej lå tidligere en sæbefabrik. En del af dens bygninger blev i 1934 omdannet til Café Lygten.
På hjørnet af Rentemestervej lå indtil 1985 Bergs Farve- og Lakfabrik. Den blev revet ned og på grunden opførtes et kontorhus for elevatorfirmaet Kone. Senere har Københavns Erhvervs Akademi haft til huse her. Bygningen er i dag ændret og bygget om ved Over Byen Arkitekter.
Ved Rentemestervej ligger stadig Mejeriet Enighedens bygninger, som er tegnet af arkitekten Julius Hansen.
Før mejeriet blev anlagt, lå her et limkogeri, der blev drevet af Jakob Holm & Sønner. Muligvis er en del af denne virksomheds bygninger genanvendt i fløjen ud mod Lygten fra 1923.
Mejeriet startede i 1906 og frem til 1996 blev der lavet mælkeprodukter her. I dag anvendes bygningerne til andre formål.
Mejeriet var ejet af arbejderbevægelsen i protest mod, at mejeriarbejderne ved Københavns Mælkeforsyning ikke måtte organisere sig i en fagforening.
Én af mejeriets stiftere var formanden for Arbejdsmandsforbundet, Michael Christian Lyngsie (1864-1931). Efter ham er Lyngsies Plads, foran Slangerupbanens station, opkaldt i 1990.
I 1920’erne blev de udvidet med bygninger ud mod Lygten, der blev tegnet af Heinrich Hansen.
Beboelsesejendommen Lygtens Have (herunder) på hjørnet af Bisiddervej erstattede i 2007 et par ældre virksomheder, hvis bygninger blev revet ned.
For enden af godsterrænnet byggede Københavns Kommune i 1972 et fjernvarmeværk. Det har en skorsten på mere end 100 meters højde.
