Spring til indhold

Nørre Voldgade

Gaden var sammen med Vester Voldgade og Øster Voldgade en slags ringvej omkring Indre By indenfor voldanlægget.

På indersiden mod byen var der bebyggelse, mens voldterrænnet lå på den anden side.

Mellem Larslejsstræde og Nørreport kaldtes gaden også for Klokkerhøjen, fordi der her stod en stormklokke, alarmerede borgerne f.eks. ved ildebrand.

1839 - København - Udsnit

Ud for LarslejstrædeHahns Bastion, der ses som nr. 2. fra venstre på kortet herover.

På bastionen stod et fæstningstårn, “Hanetårnet”, der ses på tegningen herunder. Tårnet var bygget i 1523 og havde en diameter på 10 meter.

Hanetårnet (Gengivet i Carl Bruun Kjøbenhavn 1887)

Hanetårnet blev udgravet i 1874, da voldanlægget blev fjernet, men tårnet blev ikke bevaret. Der er dog lavet en markering i kørebanen på Nørre Voldgade, så man kan se tårnets placering.

Nørre Voldgade 1890. (Det Kgl. Bibliotek).

Da voldene blev sløjfet i 1860’erne, fik voldgaderne et mere boulevardagtigt præg.

Langs gaden blev opført en række institutions- og forretningsejendomme.

Nørrevold Skole, 1891. (Københavns Stadsarkiv).

I Nørre Voldgade 28 blev Nørrevold Skole opført i 1891. Skolens bygning var tegnet af stadsarkitekten Ludvig Fenger.

Skolen hed i begyndelsen Vestre Friskole og var en udvidelse af en Larslejsstrædes Skole, der var bygget i 1850. Den bestod af to bygninger til hhv. drenge og piger.

Nathalie Zahle (1827-1913) grundlagde i 1851 en pigeskole på Nørrevold.

Ludvig Brandstrups (1861-1935) statue af Nathalie Zahle (stående) sammen med en lærer og en elev. Statuen blev opstillet i Ørstedsparken i 1916.

Skolen var både grundskole og gymnasium og fik senere tilknyttet en seminarieskole. Det var det første sted, hvor piger kunne tage en studentereksamen.

Skolens første bygning blev tegnet af arkitekten Frederik Bøttger (1838-1920) i 1877. Gymnasiet fik lokaler i nabobygningen (herover), som Valdemar Ingemann (1840-1911) tegnede.

Skolerne ligger i dag dels i Nørre Voldgade og dels i Linnésgade.

På hjørnet af Vester Voldgade og ud mod Jarmers Plads ligger en forretningsjendom (billedet herover), der blev opført omkring 1904 for Københavns Grundejerforening efter tegninger af arkitekten Rasmus Wilhelm Rue (1863-1944).

Nørre Voldgade 12 er opført i 1892 som hovedsæde for Kastrup Glasværk, hvis produktionsbygninger lå på Amager Strandvej i Kastrup.

Bygningen er tegnet af arkitekten Phillip Smidth (1855-1938). Over porten i venstre side står firmanavnet stadig, men huset bruges i dag af Teknisk Landsforbund.

I Nørre Voldgade 30 ligger en nyklassicistisk bygning (herover) opført omkring 1903 efter tegninger af arkitekterne Fritz Koch (1857-1905) og Gotfred Tvede (1863-1947) .

Bygherren var Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien, som lod kunstneren Harald Slott Møller lave en udsmykning i husets fronton, der viser smede i arbejde.

Nørre Voldgade 34. Foto af Mogens Falk-Sørensen, Stadsarkivets fotografiske Atelier, 1949 (Københavns Stadsarkiv).

I slutningen af 1930’erne opførte arkitekten Povl Baumann en kontorejendom på Nørre Voldgade 34 for Industrifagenes og Jernindustriens Sammenslutning.

På den spidsvinklede grund på hjørnet af Larslejstræde, fik han indpasset en moderne bygning, der respekterede beliggenheden på kanten af den københavnske middelalderby.

På det modsatte hjørne ligger en ejendom (herover), som blev bygget i 1938 efter arkitekten Jens Ingwersens (1871-1956) tegninger. Her er i dag uddannelsesinstitutionen Niels Brock.

På hjørnet af Nørregade ligger en kontorejendom (herunder) fra slutningen af 1950’erne opført af arkitekten Frits Schlegel og hans kollega Georg Palludan (1889-1964).