Navnet dossering kommer af det franske ord dos, der egentlig betyder ryg, men i denne sammenhæng bruges om en vej, der går på et dige eller en forhøjning.
Sortedamssøen – eller blot Sortedammen – er navnet på den ene af de tre store søer, som opstod i 1600-tallet ved at Ladegårdsåen blev opstemmet.
Formålet var at danne et vandreservoir, der skulle forsyne københavnerne med drikkevand.
Dosseringen blev i 1800-tallet anlagt langs med blegdammene, der strakte sig mellem søen og Blegdamsvej.
Stien langs søbredden var dog ikke åben for offentligheden, men lukket med aflåste låger. Da Sankt Hans Gade blev anlagt, blev der almindelig adgang til dosseringen.
Sortedams Dossering syd for Fredensgade er beskrevet her.
Tidligere var her ikke nogen vej, men ned til søen lå enkelte ejendomme. Her boede f.eks. maleren Christen Købke, der brugte søbredden som motiv til flere af sine billeder.
Tidligere lå flere villaer langs søen, men i dag er kun et par tilbage.
Ud for Kroghsgade lå fra slutningen af 1700-tallet familen Meyers landsted.
Sortedam Dossering 53-55 (herover) er tegnet af arkitekten Georg Møller (1840-1897) i 1869 og opført for en fabrikant.
Det fredede anlæg er næsten et helt landsted, med hovedbygning og to sidefløje. Bag huset ligger stadig en fabriksbygning.
I slutningen af 1800-tallet kom der etageejendomme langs søen. Stien langs søbredden blev anlagt i 1920’erne og er et yndet mål for spadsereture.
Langs søbredden ligger flere markante bygninger, f.eks. et par stiftelser.
Sortedam Dossering 59 (herover) var Kronprins Frederik og kronprinsesse Louises Stiftelse.
Det trefløjede anlæg blev tegnet af arkitekt Ludvig Knudsen for den danske frimurerorden i 1900.
Buster af kronprinsen og kronprinsessen flankerer indgangen.
I dag er bygningskomplekset almindelig beboelse.
På Sortedam Dossering 85 ligger Soldenfeldts Stiftelse (herover), som blev oprettet af brødrene Frederik Wilhelm og Joseph Carl Soldenfeldt i 1894.
Formålet var at skaffe boliger dels til “værdige og trængende aldrende Lærerinder, Husjomfruer, Syjomfruer og andre Fruentimmer i lignende Stillinger, som have Ophold her i Staden”, dels til tjenestepiger i København.
Grunden blev skænket af Københavns Kommune og derfor ses kommunens våben både på facaden mod Sortedam Dossering og mod Ryesgade.
Den firelængede bygning er opført efter tegninger af arkitekten Herman Bogøe Storck (1839-1922) i en stil der er inspireret af italiensk renæssance.
I den indre gård er der et springvand, og i fløjen mod vest en festsal med dekorationer udført af Frans Schwartz.
På facaden til stiftelsen har billedhuggeren Carl Aarsleff udført medaljoner, der illustrerer de dyder, som de kvindelige beboere gerne skulle besidde, som f.eks. mådehold, ydmyghed, klogskab eller kærlighed (herunder). Medaljonerne er udført i Firenze.
Huset er fredet.
I Sortedam Dossering 97 lå oprindeligt den private Hanne Adlers Fællesskole (herover), der også hed Sortedam Gymnasium. Det var den første skole, hvor drenge og piger blev undervist sammen. I 1918 blev skolen overtaget af Københavns Kommune.
Bygningen er opført efter tegninger af arkitekt Johannes Magdahl Nielsen (1862-1941).
Skolen blev senere omdannet til Sortedam Gymnasium, men er fra 1992 fortsat som grundskole under navnet Sortedamskolen, H. Adlers Fællesskole. (Sortedamskolen er også omtalt i artiklen om Ryesgade).
Foran skolen står Per Linnemann-Schmidts (1912-1999) skulptur af en mor med to børn. Den er udført i 1942.
Skulpturer og monumenter
Ved stien, der går langs vandkanten, er opstillet flere skulpturer.
Ud for Irmingersgade står Bjørn Poulsens (1959- ) lille skulptur “Omphalos”. Titlen er det græske ord for navle, og henviser til sagnet om Zeus’ to ørne, der kom flyvende fra hver sit verdenshjørne, og hvor de mødtes, lå verdens navle eller midtpunkt.
Skulpturen er en gave fra Frans Schwartz’ legat og blev opstillet i 1998.
I nærheden står Sonja Ferlov Mancobas (1911-1984) figur “Effort commun”. Den er udført i 1964 og blev opstillet her i 1982.
Ved Østerbrogade, ud for Sortedamsøens nordlige bred, står Egon Fischers (1935-2016) skulptur “Væsen, der skubber kasse”. Den blev opstillet i 1982.
