Gaden blev anlagt i 1870’erne. Dengang hed den Rosendalsvej, fordi den gik i haven til ejendommen Rosendal (se nærmere under Rosendalsgade).
Rosendal var fra 1850’erne beboet af vinhandler Mozart Waagepetersen, der havde sit hjem og forretning i Store Strandstæde, men flyttede herud i mere landlige omgivelser.
Han lod Rosendals jorder udstykke, og dermed opstod bl.a. Slagelsegade som forbindelsesvejen til villakvarteret Rosenvænget.
Gaden skiftede i 1886 navn til Slagelsegade, og er opkaldt efter byen Slagelse. Den føjer sig dermed til et andre gader i kvarteret som har navn efter sjællandske byer.
I Slagelsegade ses et eksempel på en blind sidegade (herunder), en såkaldt “cul-de-sac”, som udnytter arealet til boligbebyggelse, uden at det er nødvendigt med bygninger i baggårdene.


