Kirkevej

Vejen har sit navn efter Ordrup Kirke.

Kirken blev opført i 1876, men var indtil 1891 et kapel, der hørte under Gentofte Kirke. Vejen hed derfor Kapelstræde.

På Kirkevej ligger Ordrup Gymnasium. Det blev oprettet som Ordrup Opdragelses- og Undervisningsanstalt i 1873 af professor H. C. Frederiksen i en privat villa på Hyldegårdsvej i Ordrup. I 1883 blev de første bygninger opført på Kirkevej.

Gymnasiet var usædvanligt ved, at drenge og piger blev undervist sammen.