![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2022/03/DSC_0510-RED.jpg)
Allerede i begyndelsen af 1600-tallet lå der er hus her. Det var bolig for den embedsmand, der havde opsyn med skovområderne vest for København.
I 1811 blev det revet ned til fordel for et landsted, som brændevinsbrænder Spendrup opførte. Han døbte stedet Valhøj – måske fordi det lå ved foden af Valby Bakke.
Fra 1821 var ejeren af Valhøj den kongelige livlæge Joachim Dietrich Brandis (1762-1845). Han inviterede nogle af tidens kendte kunstmalere Lorenz Frølich, J. Th. Lundbye og Thorald Læssøe herud.
De dekorerede i 1839 Valhøjs spisestue med en række motiver fra danmarkshistorien, dyr, blomster m.m. og motiver fra der gamle Valby. Dekorationerne kom senere til museet på Frederiksborg Slot.
I 1895 blev Valhøj revet ned. Ejendommen havde sin grund langs østsiden af Valhøjvej. Selve huset lå ud mod Gammel Jernbanevej.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2022/04/DSC_0505-RED.jpg)
Ved den nordlige del af Valhøjvej ligger en rækkehusbebyggelse fra omkring 1894. Husene er ligesom de tilsvarende på Toftebakkevej tegnet og opført af tømrermester Hans Pedersen.
På Valhøjvej 4 sidder en mindetavle for Hans Pedersen. Den er opsat i anledning af, at huset var nr. 100 i rækken af rækkehuse han opførte. Teksten lyder: “Her No. 100 staar som et Minde om Flittig og Stræbsom Mand og Kvinde. Thi uden støtte og klogskab i Hjemmet bliver Mandens Virksomhed aldrig fremmet.
1860-1893.”
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2022/04/DSC_0506-RED.jpg)
Valhøjvejs østlige del består af en blanding af etageboliger, små virksomheder og værksteder. En tidligere virksomhed omdannes til boliger under navnet Snedkergården.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2022/03/DSC_0511-RED.jpg)