Holmens Kanal

Rach og Eegberg - maleri 1740erne
Gaden ligger, hvor der tidligere var en kanal i forbindelse med skibsværftet på Bremerholm. Kanalen var anlagt som en del af fæstningen omkring København i 1606.

1677-1690 København UDSNIT

Den opsamlede vandet fra byens kloaker og med sit stillestående vand, var der en del rotter, der bl.a. søgte op i Det Kongelige Teaters bygning, og det fortaltes, at der i teateret var flere rotter end tilskuere.

Rach og Egeberg - maleri 1749

Langs kanalen gik en gade, Størestræde, der havde sit navn efter en fisk, ligesom de andre gader i det nærliggende kvarter havde, f.eks. Laksegade. På illustrationen herover, ser man mod Holmens magasinbygning.

holmens-kanal-tidl-stoerestraede-generalkommissariatetefter-bruun-res

I Størestræde lå flere offentlige bygninger, bl.a. denne, som tilhørte Generalkommisariatet

Efter koleraepidemien i 1853 besluttede man at kaste nogle af byens sundhedsfarlige kanaler til, bl.a. Holmens Kanal. Der blev i 1860’erne anlagt en bred gade ovenpå den.

Det blev en moderne gade, der som én af de første i København havde fortove og gadenumre på husene.

I det første forslag til Gammelholms bebyggelse, udarbejdet af arkitekten Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864), hed det at Holmens Kanal ville blive en “grandios avenue”.

En del pengeinstitutter flyttede ind på Holmens Kanal. Først og fremmest Nationalbanken, som tidligere havde ligget ved siden af Børsen, men som i slutningen ag 1860’erne lod bygge et nyt kontorhus, hvor én af Flådens magasinbygninger havde ligget.

Andre pengeinstitutter ville gerne ligge tæt på Nationalbanken og nyde godt af beliggenheden i den fashionable gade. Det gjaldt f.eks. Landmandsbanken, der flyttede ind i Peschiers Gård, der oprindeligt var opført for en købmand i slutningen af 1700-tallet. Bygningen (billedet herover) er tegnet af arkitekten Casper Frederik Harsdorff (1735-1799). I nyere tid har den været en del af Den Danske Banks hovedsæde.

På nordsiden åbnede i 1863 Københavns første “stormagasin”. Det var tegnet af arkitekten Johan Daniel Herholdt (1819-1902) i en – for København usædvanlig – italiensk renæssancestil. Bygherren var grosserer M. E. Grøn.

I “Grøns Pakhus”, som forretningen kaldtes, blev der handlet med manufakturvarer. Indretningen var yderst moderne, med et stort ovenlysvindue, og støbejernssøjler. Det mest moderne var dog, at varehuset som ét af de første steder i byen havde installeret et WC.

På resterne af én af Flådens magasinbygninger, opførte J. D. Herholdt i 1863 en bygning for Studenterforeningen, som var et mødested for de københavnske studenter. Den ses til højre på billedet herover.

I 1910 flyttede foreningen ind i en helt nybygget ejendom ved H. C. Andersens Boulevard, tegnet af arkitekten Ulrik Plesner (1861-1933).

I dag fortæller kun en beskeden stentavle om Studenterforeningens tid i Holmens Kanal.

Det var også Plesner, som stod bag det nye hus, der opførtes på Studenterforeningens plads i Holmens Kanal.

På hjørnet af Holbergsgade opførte nemlig i 1912 en monumental bygning som hovedsæde for forsikringsselskabet Hafnia. I dag rummer bygningen kontorer for Forsvarsministeriet. Billedet herunder er fra Illustreret Tidende, og optaget umiddelbart efter indvielsen.

På den modsatte hjørne af af Holbergsgade ligger en ligeså magtfuld bygning. Den er bygget omkring 1907 som hovedsæde for Østasiatisk Kompagni efter tegning af arkitekten Gotfred Tvede (1863-1947).

Her havde tidligere ligget et hotel, men det store rederi og handelsfirma ønskede sig en placering til sit hovedkvarter, der svarede til den position på verdensmarkedet, som ØK havde i begyndelsen af 1900-tallet. I 1944 blev huset brændt næsten ned til grunden, som et led i den tyske besættelsesmagts “schalburgtage”, men blev efter krigen genopført næsten uændret.

Længst nede mod Holmens Kirke lå det præsentable Hotel Kongen af Danmark, men det blev revet ned i 1964, for at give plads til de nye bygninger for Nationalbanken.

I gadens vestlige del, der tidligere hed Størrestræde, lå en række mindre huse overfor Holmens Kirke. De forsvandt i 1930’erne og gav plads til bl.a. en ny bygning for Overformynderiet på hjørnet af Bremerholm.

Holmens Kanal ender i den vestlige ende ved Holmens Bro, der danner forbindelse mellem Gammelholm og Slotsholmen.