Spring til indhold

Lille Strandstræde

Fra området udenfor Østerport, der indtil 1600-tallet lå ved vore dages Kongens Nytorv, gik en vej nordpå langs kysten. Lille og Store Strandstræde er rester af dette gamle vejforløb.

Vejen gik ud til en anløbsbro, der lå omtrent hvor Sankt Annæ Plads ligger i dag.

Lille Strandstræde 14 er den såkaldte Brigadér Hallings gård (herunder) der oprindeligt blev opført i 1600-tallet. En ombygning i 1770’erne stod Hans Næss for.